
63
BEMÆRK: På grund af for tidlig anlæggelse af ipsilateralt ben og
frigørelse af udløser-wiren foreslås det at lade formningsballonen være i
eller lige over den kontralaterale kant for at skabe protesestabilitet under
placeringen af den ipsilaterale kant.
14.2.2 Sammenkobling af tophætten
1. Løsn pin visen. (Fig. 22)
2. Fastgør sheath og indre kanyle for at undgå, at disse komponenter
bevæger sig.
3. Før den grå positioneringsanordning over den indre kanyle, indtil den
sammenkobles med tophætten. (Fig. 23, 24 og 38)
BEMÆRK: Hvis der mærkes modstand, drejes den grå
positioneringsanordning en smule, og fremføringen fortsættes forsigtigt.
4. Spænd pin vise'n igen og træk hele tophætten og den grå
positioneringsanordning gennem protesen og gennem sheathen ved
at trække i den indre kanyle. (Fig. 39) Lad sheath og kateterleder blive
siddende.
5. Luk Captor hæmostaseventil på Flexor indføringssheathen ved at dreje
den i retning med uret, indtil den standser. (Fig. 26)
14.2.3 Placering og anlæggelse af det ipsilaterale iliaca-ben
BEMÆRK: Det skal sikres, at Captor hæmostaseventil på indføringssheathen er
drejet til åben position. (Fig. 27)
1. Anbring billedforstærkeren, så den viser både den ipsilaterale a. iliaca
interna og den ipsilaterale a. iliaca communis.
2. Efter indføring af indføringssystemet til det ipsilaterale iliaca-ben injiceres
kontrast gennem hovedprotesens sheath for at lokalisere den ipsilaterale
a. iliaca interna.
3. Brug hovedprotesens kateterleder og sheathenhed til at indføre den
ipsilaterale benprotese.
BEMÆRK: På grund af ændring i tophættefrigørelse skal hovedprotesens
sheathenhed trækkes tilbage til et punkt 1-2 cm inden for den proksimale
ipsilaterale kant. Før den ipsilaterale kants dilatator-sheath ind i
hovedprotesens sheath.
BEMÆRK: Formningsballonen kan eventuelt inflateres i hovedprotesens
kontralaterale kant, hvis yderligere stabilisering af protesen er nødvendig.
FORSIGTIG: Inflatér ikke ballonen uden for protesen.
BEMÆRK: I snirklede kar kan aa. iliacae internaes position ændres
signifikant ved indføringen af stive kateterledere og sheathsystemer.
4. Før indføringssystemet til det ipsilaterale iliaca-ben langsomt frem, indtil
den ipsilaterale benprotese overlapper mindst én fuld iliaca-benstent (dvs.
proksimale stent af iliaca-benprotesen) inden i hovedprotesens ipsilaterale
kant. (Fig. 40)
BEMÆRK: Hvis det er nødvendigt med en overlapning på mere end
tre iliaca-benstents (mere end to iliaca-benstents for 37, 39, 54 og
56 mm benlængder), kan det være nødvendigt at overveje at anvende en
benforlænger i den modsatte sides bifurkationsområde.
5. Bekræft positionen af den distale ende af iliaca-benet. Omplacér om
nødvendigt iliaca-benprotesen for at sikre indvendig åbenhed af iliaca.
6. For at anlægge iliaca-benprotesen skal den stabiliseres med
den grå positioneringsanordning, mens iliaca-bensheathen og
hovedprotesesheathen trækkes samlet tilbage. (Fig. 29 og 41)
7. Under gennemlysning og efter verificering af iliaca-benprotesens position
løsnes pin vise'n, og den indre kanyle trækkes tilbage for at sammenkoble
den konusformede dilatator med den grå positioneringsanordning.
Spænd pin visen. Oprethold sheathpositionen, samtidig med at den grå
positioneringsanordning trækkes tilbage med den fastgjorte indre kanyle.
(Fig. 42)
8. Luk Captor hæmostaseventil på Flexor indføringssheathen ved at dreje
den i retning med uret, indtil den standser.
9. Kontrollér igen kateterledernes position. Lad sheath og kateterledere blive
siddende.
10. Fjern den tømte ballon fra den kontralaterale side.
14.2.4 Placering og anlæggelse af kontralaterale iliaca-ben
FORSIGTIG: Verificer inden implantationen, at det forudfastlagte
kontralaterale iliaca-ben er valgt til indføring på patientens
kontralaterale side.
1. Anbring billedforstærkeren, så den viser både den kontralaterale a. iliaca
interna og den kontralaterale a. iliaca communis.
2. Før indføringen af indføringssystemet til det kontralaterale iliaca-ben,
injiceres kontrast gennem den kontralaterale femoralis-sheath for at
lokalisere den kontralaterale a. iliaca interna.
3. Indfør indføringssystemet til det kontralaterale iliaca-ben i arterien. Før
det langsomt frem, indtil iliaca-benprotesen overlapper mindst én fuld
iliaca-benstent (dvs. proksimale stent af iliaca-benprotesen) inden i
hovedprotesens kontralaterale kant. (Fig. 43)
BEMÆRK: Hvis der anvendes et Spiral-Z iliaca-ben, er en røntgenfast
markør placeret 30 mm fra iliaca-benprotesens proksimale ende for at
identificere den maksimale overlapning. For at positionere denne protese
skal den føres langsomt frem, indtil iliaca-benprotesen overlapper mindst
én stent og ikke forbi det røntgenfaste markørbånd.
BEMÆRK: Hvis der opstår vanskeligheder ved fremføringen af
indføringssystemet for iliaca-benet, udskiftes til en mere støttende
kateterleder. Anatomien i snoede kar kan blive signifikant ændret under
indføring af stive kateterledere og sheathsystemer.
4. Bekræft positionen af den distale ende af iliaca-benet. Omplacér iliaca-
benprotesen, hvis det er nødvendigt, for at sikre både åbenhed i a. iliaca
interna og en minimumsoverlapning på en fuld iliaca-benstent (dvs. iliaca-
benprotesens proksimale stent, maksimumsoverlapning på 1,5 stents)
inden i den endovaskulære hovedprotese.
5. Hold iliaca-benprotesen i position med den grå positioneringsanordning,
samtidig med at sheathen trækkes tilbage, for at anlægge den.
(Fig. 18 og 44) Sørg for, at overlapning svarende til en stentlængde
bevares.
6. Stop tilbagetrækningen af sheathen, så snart den distale ende af iliaca-
benprotesen frigøres.
7. Under gennemlysning og efter kontrol af iliaca-benprotesens position
løsnes pin vise'n, og den indre kanyle trækkes tilbage for at sammenkoble
den konusformede dilatator med den grå positioneringsanordning.
Spænd pin visen. Oprethold sheathpositionen, samtidig med at den grå
positioneringsanordning trækkes tilbage med den fastgjorte indre kanyle.
(Fig. 45)
8. Kontrollér igen kateterledernes position.
9. Udfør indføring af formningsballon og slutangiogram som beskrevet i
afsnittet Indføring af formningsballon i produktets brugsanvisning.
Содержание Zenith Flex
Страница 9: ......
Страница 92: ...92 42 8 Captor Flexor 9 10 14 2 4 1 2 3 43 Spiral Z 30 mm 4 1 5 5 18 44 6 7 45 8 9...
Страница 219: ......