30
* Se tabel 1 for oplysninger om den maksimale
instrumentstørrelse og den maksimale ET-tubestørrelse,
der kan anvendes med hver Aura-i-maskestørrelse.
3.0. Anvendelsesområde
3.1. Klargøring før brug
STØRRELSESUDVALG
Ambu Aura-i fås i forskellige størrelser til brug hos
patienter med forskellig vægt.
Til pædiatriske patienter anbefales det, at Ambu Aura-i anven-
des af en læge, der er bekendt med pædiatrisk anæstesi.
Se udvælgelsesvejledning og max. intracuff-tryk i tabel 1,
afsnit 4.0. (Specifikationer).
KONTROL AF AURA-I
Bær altid handsker under klargøring og indføring af Ambu
Aura-i for at minimere kontaminering.
Aura-i skal håndteres forsigtigt, da den kan blive revet i
stykker eller punkteret. Undgå kontakt med skarpe eller
spidse genstande.
Kontrollér, at posens forsegling er intakt, før den åbnes, og
kassérAmbu Aura-i, hvis posens forsegling er beskadiget.
Aura-i skal undersøges nøje for skader som f.eks. perforerin-
ger, ridser, snit, flænger, løse dele, skarpe kanter osv.
Sørg for, at cuffbeskytteren er taget af cuffen.
Kontrollér, at det indre af patienttuben og cuffen er fri for
blokering og løse dele. Aura-i må ikke anvendes, hvis den
er blokeret eller beskadiget.
Deflatér Aura-i-cuffen helt. Når cuffen er helt deflateret,
skal den kontrolleres grundigt for rynker eller folder. Inflatér
cuffen til den volumen, der er angivet i tabel 1. Kontrollér,
at den inflaterede cuff er symmetrisk og glat. Der må ikke
være udbuling eller tegn på lækage i cuffen, pilotslangen
eller pilotballonen. Deflatér cuffen igen før indføring.
3.2. Klargøring
FORBEREDELSE FØR INDFØRING
• Deflatér cuffen helt, så den er flad og fri for rynker, ved
at trykke cuffen ned på en flad, steril overflade (f.eks. et
stykke steril gaze), samtidig med at den deflateres med
en sprøjte.
3
• Smør cuffens posteriore spids før indføring ved at
påføre et sterilt, vandbaseret smøremiddel på cuffens
distale posteriore overflade.
• Hav altid en ekstra Ambu Aura-i klar til brug.
• Præ-oxygenér og brug standard
overvågningsprocedurer.
• Kontrollér, at anæstesiniveauet (eller bevidstløsheden)
er tilstrækkeligt, før indføringen forsøges. Indføringen
skal lykkes på samme anæstesiniveau, som ville være
egnet til intubation.
• Patientens hoved skal positioneres strakt med halsens
fleksion i en position, der normalt anvendes til
intubation (dvs. "sniffing-positionen").
3.3. Indføring
• Der må aldrig anvendes overdreven kraft.
• Hold konnektorbeklædningen med tommelfingeren
på den lodrette linje på konnektorbeklædningen
og tre fingre placeret på den modsatte side af
konnektorbeklædningen. Den anden hånd skal placeres
under patientens hoved.
4
• Indfør cuffens spids ved at trykke den opad mod den
hårde gane og trykke cuffen fladt mod den.
5
• Kontrollér, at cuffens spids ligger fladt mod ganen,
før der fortsættes – skub kæben forsigtigt nedad med
langfingeren for at åbne munden yderligere.
• Sørg for, at cuffens spids undgår at komme ind i
valleculae eller den glottiske åbning og ikke bliver
fanget mod epiglottis eller arytenoiderne. Cuffen skal
presses mod patientens posteriore svælgvæg.
• Når masken er på plads, mærkes der modstand.
• Efter indføring skal det sikres, at læberne ikke kommer i
klemme mellem konnektorbeklædningen og tænderne
for at undgå skader på læberne.
INDFØRINGSPROBLEMER
• Til pædiatriske patienter anbefales en delvis
rotationsteknik i tilfælde af placeringsproblemer.