52
Præoperativ planlægning og kirurgiske teknikker for implantation af disse
hoftealloplastikkomponenter er resultatet af erfaringen med operationer udført under udvikling
af mange hofteproteser. Kirurger bør ikke påbegynde klinisk brug af hofteproteser, før de er
grundigt bekendte med den specifikke implantationsteknik. Visse metoder kan ændre sig med
tiden, efterhånden som der opnås større, klinisk erfaring. Vigtige vurderinger af sådanne
ændringer præsenteres ved regelmæssigt planlagte, kirurgiske instruktionskurser, hvor
regelmæssigt fremmøde tilrådes. Brochurer og videoer om operationsteknik kan skaffes
fra DePuy.
Intraoperativt
Det anbefales, at komponenter, der er mindst én størrelse større og én størrelse mindre end den
størrelse, der blev fastlagt før operationen, er til rådighed under operationen, så det er muligt at
vælge korrekt størrelse under operationen.
Beskyttelseshylstre skal blive på, indtil komponenterne er klar til implantation. Keramiske
femurhoveder og alle andre komponenter må ikke anvendes, hvis de er blevet tabt eller slået
mod en hård overflade. Det er muligt, at skaden ikke er synlig, men den kan alligevel bevirke
tidligt protesesvigt. Før et keramisk femurhoved implanteres, bør hankonus på femurskaftet
tørres ren for blod, knoglespåner eller andre fremmedlegemer. Fremmedlegemer mellem det
keramiske hoved og femurskaftets konus kan forhindre korrekt fiksation af hovedet på skaftet.
Dette kan påvirke ydelsen af femurhovedet eller låsemekanismen mellem femurhovedet og
femurskaftet.
Lad ikke den coatede del af en porøst coatet eller keramikcoatet protese komme i berøring med
klude eller andre materialer, der afgiver fibre.
Forkert valg, anbringelse eller placering af implantaterne kan resultere i usædvanlige
belastningstilstande og en efterfølgende reduktion af implantatets funktionslevetid. Bemærk, at
et femurskaft, der er placeret i varus, forøger belastningen på den proksimale, mediale, femorale
cortex, og dette kan føre til, at implantatet løsner sig. Forøges anteversionen af en
acetabulumkomponent i en total hoftealloplastik, kan det resultere i ustabilitet og/eller
dislokation. Før operationsstedet lukkes, skal dette rengøres grundigt for knoglespåner,
overflødig knoglecement (hvis anvendt), ektopisk knogle osv. Fremmede partikler på metal/
plast- eller keramik/plast-grænsefladen kan resultere i stærk slitage. Bevægeligheden skal
kontrolleres omhyggeligt for fejlsammenpasning, ustabilitet eller kollision, og rettelser bør
foretages efter behov.
Postoperativt
Det er yderst vigtigt, at patienten følger kirurgens instrukser og advarsler nøje. Accepteret
praksis skal følges ifm. postoperativ pleje.
Patienten bør udskrives fra hospitalet med komplette, skriftlige instruktioner og advarsler mht.
genoptræning og behandlinger samt eventuelle begrænsninger, hvad angår vedkommendes
aktiviteter. Delvis vægtbæring med to krykker og senere med én krykke skal fortsættes, indtil
muskelfunktionen er tilstrækkeligt genoprettet, således at den opererede ekstremitet ikke
længere overbelastes, hvis krykkerne kasseres; dette kan tage 10 til 12 uger.
Fortsat regelmæssig patientopfølgning anbefales. På grund af implantatets ukendte
funktionslevetid, især mht. vedligeholdelse af implantatfiksation og UHMWPE-støtteflader, bør
der ved hver opfølgning tages A-P røntgenbilleder af bækkenet, som skal sammenlignes med
tidligere røntgenbilleder og sammenholdes med den kliniske vurdering af patienten. Såfremt
Summary of Contents for ACTIS DUOFIX
Page 2: ...2 ACTIS DUOFIX HIP PROSTHESIS ...
Page 109: ...109 ...
Page 110: ...110 ...
Page 111: ...111 ...