111
DA
Den indvendige kanyle kan til enhver tid tages ud for at opnå en forøget lufttilførsel eller for at
rengøre den. Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis kanylen er tilstoppet af sekretrester, der
ikke lader sig fjerne ved hoste eller på grund af manglende udsugningsmuligheder.
Til patienten
OBS!
Kanylen må altid kun indføres med fuldstændigt afblokeret manchet (se Figur 7a)!
OBS!
Undersøg den sterile emballage omhyggeligt for at kontrollere, at emballagen ikke er
forandret eller beskadiget. Produktet må ikke anvendes, hvis emballagen er beskadiget.
Kontrollér holdbarheds-/udløbsdatoen. Produktet må ikke anvendes efter udløbet af den
pågældende dato.
Det anbefales at anvende sterile engangshandsker.
Inden kanylen indsættes skal den først kontrolleres for udvendige skader og løse dele.
Hvis der bemærkes noget usædvanligt, må kanylen under ingen omstændigheder anvendes. I
sådanne tilfælde skal den sendes til eftersyn.
Vær opmærksom på, at kanylen altid skal rengøres og eventuelt desinficeres ifølge de
nedenstående bestemmelser, inden den indsættes igen.
Hvis der afsætter sig sekret i Fahl
®
-trachealkanylens lumen, som ikke lader sig fjerne ved hoste
eller udsugning, skal kanylen tages ud og rengøres.
Efter rengøring og/eller desinfektion skal Fahl
®
trachealkanylerne undersøges nøje for skarpe
kanter, revner eller andre skader, da disse kan påvirke funktionsdygtigheden eller medføre
beskadigelse af slimhinderne i luftrøret.
Beskadigede trachealkanyler må under ingen omstændigheder anvendes mere.
ADVARSEL
Patienterne skal instrueres af uddannet personale med henblik på en sikker håndtering
af Fahl
®
trachealkanyler.
1. Indsætning af kanylen
Anvendelsestrin til indsætning af Fahl
®
trachealkanyler
Brugeren skal rengøre hænderne inden anvendelsen (se Figur 3).
Tag kanylen ud af emballagen (se Figur 4).
Hvis der skal bruges en obturator, skal denne først indføres fuldstændigt i kanylerøret, så kraven
på obturatorens gribestykke ligger an imod den ydre rand af 15-mm konnektoren. Olivenspidsen
rager derved ud af kanylespidsen (proksimal kanyleende). Obturatoren skal holdes i denne
position under hele proceduren.
Ved trachealkanyler med lavtryksmanchet skal man især være opmærksom på følgende
punkter:
Kontrollér også manchetten (ballonen) før trachealkanylen indsættes – den skal være være
helt ubeskadiget og være tæt, så den nødvendige tæthed er garanteret. Vi anbefaler derfor en
tæthedskontrol før hver indsætning (se afsnit VII, nr. 3.1.1). Ballonen skal være fuldstændigt tømt
inden indføring af kanylen (se Figur 7b)! Vær ved anvendelse af et hjælpemiddel til udspiling af
tracheostomaet opmærksom på, at kanylen og især manchetten ikke bliver beskadiget på grund
af friktion.
Derefter skubbes et tracheal-kompres, f.eks.
SENSOTRACH
®
DUO (REF 30608) eller
SENSOTRACH
®
3-Plus (REF 30780) på kanylerøret.
For at forøge glideevnen af trachealkanylen og derved lette indføringen i trachea anbefales det
at indgnide det udvendige rør med en OPTIFLUID
®
stomaolie-klud (REF 31550), som sikrer en
ensartet fordeling af stomaolien på kanylerøret (se Figur 4a og 4b).
Hvis De selv foretager indsætning af kanylen, er det lettere at håndtere og indsætte Fahl
®
trachealkanylen foran et spejl.
Hold ved indsætningen Fahl
®
trachealkanylen fast med en hånd på kanyleskjoldet (se Figur 5).
Med den frie hånd kan man nu udspile tracheostomaet så meget, at kanylespidsen lettere kan
glide ind i luftvejsåbningen.
Til udspiling af tracheostomaet fås specielle hjælpemidler (Tracheo-udspiler REF 35500), der
muliggør en ensartet og skånsom udspiling af tracheostomaet, fx også i nødstilfælde ved et
kollaberet tracheostoma (se Figur 6).