20
ADVARSLER
Dette udstyr er kun beregnet til engangsbrug. Forsøg på genbehandling, resterilisering og/eller
genbrug kan resultere i svigt af udstyret og/eller overførelse af sygdom.
Hvis emballagen er åbnet eller beskadiget ved modtagelsen, må produktet ikke anvendes.
Undersøg produktet visuelt med særlig opmærksomhed på eventuelle bugtninger, bøjninger
og brud. Hvis der detekteres noget unormalt, der kan hindre korrekt brug, må enheden ikke
anvendes. Underret Cook for at få tilladelse til at returnere enheden.
Overdreven træk på ernæringssonden kan forårsage præmatur fjernelse, svækkelse eller
fejlfunktion af anordningen.
POTENTIELLE KOMPLIKATIONER
De komplikationer, der er forbundet med anlæggelse og brug af en PEG-J-sonde omfatter,
men er ikke begrænset til: bronkopulmonal aspiration og pneumoni, respirationsbesvær
eller luftvejsobstruktion, peritonitis eller septisk shock, colokutan, gastrocolokutan fistel eller
fistel i tyndtarmen, gastrisk dilatation, intraabdominal herniering i sigmoideus og volvulus,
persisterende fistel efter fjernelse af PEG-J-sonden, læsion af øsofagus, nekrotiserende fasciitis,
candida cellulitis, forkert anlæggelse eller manglende evne til at anlægge PEG-J-sonden, løsrivelse
eller vandring, hæmoragi og tumormetastase.
Andre komplikationer inkluderer, men er ikke begrænset til: pneumoperitoneum, sårinfektion
omkring stomien og purulent drænage, udsivning fra stomi, tarmobstruktion, gastroøsofageal
reflukssygdom og obstruktion eller nedbrydning af PEG-J-sonden.
FORHOLDSREGLER
Fordelene ved en PEG-J-sonde for patienten skal opvejes mod de risici, der er forbundet med en
indlagt gastrostomiernæringssonde.
Under anlæggelse og brug skal der udvises forsigtighed for at undgå at skære, folde eller
beskadige komponenterne.
PEG-sonden, J-sonden eller adaptere må ikke modificeres på nogen måde.
Følg instruktionerne og patientplejehåndbogen, der er vedlagt hvert kit. Det er vigtigt, at
patientplejehåndbogen ledsager patienten, og at den forklares for alle, der er ansvarlige for pleje
af patienten.
Alle PEG-systemer, inklusive PEG-J-sonden og FLOW-J-sonden, er røntgenfaste. Det kan
visualiseres med røntgen, at en intern komponent sidder korrekt og er ubeskadiget.
Det skal verificeres med røntgen, at den gastrojejunale ernæringssonde sidder korrekt.
Anordningen er kun kompatibel med den rette Cook PEG-sonde. Denne anordning er ikke
kompatibel med Cook PEG-udskiftningssonde.
Producentens retningslinjer har ikke til hensigt at erstatte lægens anbefalinger.
Når PEG-J-sonden anlægges hos stærkt overvægtige patienter, skal alle anatomiske strukturer
identificeres inden anlæggelsen.
Når PEG-J-sonden anlægges, skal alle institutionens retningslinjer vedrørende gastroskopi
overholdes, herunder fjernelse af tandproteser.
Det anbefales at udskifte PEG-J-sonden eller FLOW-J-sonden hver tredje måned eller iflg.
lægens anbefaling.
BRUGSANVISNING
Anlæggelse af sonden
1. Efter indføring af gastroskopet insuffleres maven og slimhinden undersøges. Det afgøres,
om slimhinden er fri for ulcerationer eller blødning, inden der fortsættes. Vigtigt: Denne
gastrojejunale ernæringssonde (J-sonde) er fuldstændig røntgenfast og kan kun
anvendes med en passende Cook PEG-sonde. PEG-sonden bør ideelt placeres i antrum
eller nederst i selve maven for at lette indføringen.
2. Fjern ernæringsadapteren og drejelåsen eller kabelsnoren og fastgør den eksterne pude fra
den tidligere placerede Cook PEG-sonde. X-mærket på PEG-sonden bør være ved enden.
Hvis det ikke er tilfældet, bør sonden afklippes ved X-mærket.
(Se figur 1)