
93
GEL- OG GEL/SALTVANDSIMPLANTATER
IMPLANTATPLACERING
Sørg for, at incisionen er tilstrækkelig stor, især til strukturerede implantater,
for at gøre anbringelsen lettere og undgå beskadigelse af enheden. Ukorrekte
lommedissektioner øger risikoen for ruptur og forkert placering af implantatet.
BRUG IKKE for mange kræfter under placeringen af gel-fyldte implantater.
Silikonegelen kan blive permanent deform ved overdreven manipulation, hvilket
resulterer i deformation af den anatomiske form.
NATRELLE® 150 IMPLANTATPLACERING OG PÅFYLDNINGSTEKNIKKER
1. Placering af udvidelige brystimplantater
Planlæg og disseker de kirurgiske lommer til placering af implantat og
mini eksternt injektionssted ved brug af aktuelle og accepterede
operationsteknikker. Nøjagtig lommedissektion anbefales, og overdissektion
bør undgås.
a) Anbring implantatet fladt og vendende korrekt i lommen.
b) Anbring mini eksternt injektionssted fladt og vendende korrekt i en separat
subkutan lomme, idet du sikrer dets palpabilitet. Stedet for den eksterne
ventillomme skal generelt placeres lateralt (ikke inferior) for brystet i
den midt-aksillære linje. Det er muligt at bruge subkutane suturer til at
fastholde lommens position.
c) Sørg for, at injektionsstedets konnektorslange ikke bøjes, da det kan
begrænse væskeflowet under udvidelsen.
2. Klargøring af det eksterne injektionssted
Kontroller altid, at injektionsstedet er korrekt placeret, og at det vender korrekt,
før påfyldningen indledes. Sørg for, at basis på injektionsstedet vender rigtigt af
hensyn til kanyleindføringen.
3. Påfyldning af udvideligt brystimplantat
Hvis incisionsstedet er langt fra og radialt for udvidelsesstedet, kan den indre
blære i det udvidelige implantat være fyldt til vævstoleranceniveauet på
operationstidspunktet.
Hvis incisionsstedet ikke er langt fra og radialt for udvidelsesstedet, skal
såret være blevet stabilt, før vævsudvidelsen indledes. Det er dog muligt
indledningsvis at foretage en let inflation for at fylde lommen, uden at der
kommer spændinger i vævet. Sørg for, at ekspanderen/implantatet kan fyldes
perkutant, og at der ikke er nogen bøjninger i slangen.
a) Indsæt en ny, steril 21-gauge-kanyle (eller mindre) i injektionsstedet.
Ideelt skal kanylen gå vinkelret ind i det øverste af injektionsstedet som
vist på Figur 3.
FIGUR 3
Silikoneinjektionskuppel
RTV
silikoneklæber
Forstærket silikonebundskant
b) Gå ind gennem injektionsstedet, indtil kanylen standser på grund af
kanylestoppet som vist på Figur 4.
FIGUR 4
Punktursikker
kanylestopplade af titanium
Forstærket
silikone-
bundskant
Forseglingsseptum
Silikoneinjektionskuppel
RTV
silikoneklæber
Kanylestop-kop
af titanium
c) Luftaspiration: Begynd med at fjerne så meget luft som muligt. Fyld
implantatet med 50cm
3
sterilt saltvand til injektion, og fjern derefter al
resterende luft.
d) Fyld kun implantatet med sterilt saltvand til injektion og kun gennem
injektionsstedet. Fyld forsigtigt og kun til patientens og vævets tolerance.
Implantatet MÅ IKKE underfyldes eller overfyldes ud over det specificerede
interval.
Påfyldning udføres typisk en gang om ugen. Der følger et kort til registrering
af patientens påfyldningsvolumen med hvert implantat til registrering af
påfyldningsvolumener og til overvågning af udvidelsesprocessen (se bag i denne
bog).
BEMÆRK: Det anbefalede totale påfyldningsvolumen vises på produktetiketten.
4. Fjernelse af det eksterne injektionssted
Efter tilfredsstillende vævsudvidelse kan den eksterne injektionsport fjernes og
den resterende påfyldningsslange forsegles ved brug af sættet med propper til
påfyldningsrør, der fås separat.
SALTVANDSIMPLANTATER
TEKNIK TIL BRUG AF IMPLANTATER MED
DIAFRAGMEVENTIL
1. Indsættelse af påfyldningsslange
Hold implantatet og skub den sekundære stroplukning til den ene side
af ventilåbningen. Figur 5 viser den sekundære lukning på stedet og
diafragmeventilforseglingen lukket.
FIGUR 5
Sekundær lukning
Diafragmeventilforsegling
Væd spidsen af påfyldningsslangen med sterilt saltvand til injektion. Indsæt
påfyldningsslangen ved forsigtigt at skubbe spidsen ind i ventilåbningen så
langt som slangekanten tillader. Figur 6 viser diafragmeventilen holdt åben af
påfyldningsslangen, til påfyldning eller tømning.
Når kanten på påfyldningsslangen møder ventilens periferi med en snaplukning,
er slangen på plads til påfyldning.
Release Date: 29 Sep 2015 00:07:57 GMT -07:00
Expires one day from 21 Dec 2015
Effective