C-35
Midlertidig opbevaring (30 dage eller kortere)
Husk at brændstoftanken til stadighed rummer en smule
brændstof, hvorfor man ikke skal stille traktoren til opbevaring
inden døre eller andre steder, hvor brændstofdampene kan nå
frem til en antændelseskilde. Brændstofdampe er desuden giftige
ved indånding, så stil aldrig traktoren væk i bygninger, der
anvendes til beboelse for mennesker eller opstaldning af dyr.
Nedenfor står en checkliste for de ting, man skal foretage sig før
traktoren henstilles til opbevaring for kortere eller længere tid:
•
Opbevar traktoren et sted, hvor børn ikke kan komme i
berøring med den.
•
Hvis der er den mindste risiko for uautoriseret anvendelse,
så fjern et eller flere tændrør og gem dem på et sikkert sted.
Sørg for, at åbne tændrørshuller beskyttes med et passende
dække mod indtrængende fremmedlegemer.
•
Hvis traktoren ikke kan henstilles på et rimeligt plant
underlag, skal hjulene blokeres med klodser el.lign.
•
Rens alt græs og snavs bort fra klipperen.
Langtidsopbevaring (længere end 30 dage)
Førend De stiller traktoren bort ved sæsonens slutning, så læs
først om vedligeholdelse og opbevaring i afsnittet om
“Sikkerhedsregler”, og udfør dernæst følgende foranstaltninger:
1. Aftap motorolien fra bundkarret og fyld op med den
oliekvalitet, der bliver brug for, når traktoren igen skal
anvendes.
2. Klargør klipperen til opbevaring som følger:
a. Afmontér klipperen fra traktoren.
b. Rens klipperen indvendigt.
c. Dæk alle blanke metalflader med maling eller et tyndt
lag olie for at forhindre rustangreb.
3. Rens motorblokken og alle andre udvendige flader.
4. Klargør motoren til opbevaring. Se motormanualen.
5. Rens alt snavs og græs bort fra cylinderkøleribber,
motorblok og luftrenserelement.
6. Dæk åbningerne til luftindtag og udstødning tæt til med
plastfolie eller et andet vandtæt materiale for at beskytte
mod indtrængende fugt, snavs og insekter.
7. Udfør gennemsmøring af traktoren som beskrevet i afsnittet
om smøring.
8. Vask traktoren og påfør maling eller rustbeskytter på alle
steder, hvor malingen er skallet af eller beskadiget.
9. Forvis Dem om, at batteriet er fyldt til korrekt stand med
destilleret vand, og at det er fuldt opladet. Levetiden
forlænges, hvis batteriet tages ud, stilles et køligt sted og
oplades fuldt ca. én gang månedligt. Hvis batteriet forbliver
i traktoren, så tag stelkablet af.
10. Aftap brændstofsystemet fuldstændigt eller fyld
brændstofstabilisator på. Hvis De har valgt at påfylde
stabilisator og har undladt at aftappe brændstoffet, så følg
nøje alle sikkerhedsinstrukser og
opbevaringsforanstaltninger i denne bog for at forebygge
risikoen for brand forårsaget af brændstofdampes
antændelse. Husk at brændstofdampe kan bevæge sig hen
til fjerntliggende gnistdannere og blive antændt, og derved
blive årsag til eksplosion eller brand.
Opstart efter langtidsopbevaring
Før traktoren startes efter længere tids opbevaring, skal følgene
trin udføres:
1. Fjern alle klodser under traktoren.
2. Installér batteriet, hvis det er taget ud.
3. Fjern afdækningerne fra luftindtag og udstødning.
4. Fyld tanken op med frisk brændstof. Se i motormanualen
om anbefalede brændstoffer.
5. Læs motormanualen og følg alle instrukser om klargøring
af motoren efter opbevaring.
6. Check oliestand i bundkarret og efterfyld med en passende
oliekvalitet efter behov.
7. Pump dækkene op til korrekt dæktryk. Check alle
væskestande.
8. Start motoren og lad den køre i lave omdrejninger. KØR
IKKE i høje omdrejninger umiddelbart efter start. Kør kun
udendørs eller i godt udluftede rum.
Содержание Baron
Страница 8: ...vi ...
Страница 36: ...A 28 ...
Страница 62: ...B 26 ...
Страница 106: ...C 44 ...
Страница 126: ......
Страница 140: ...D 34 ...
Страница 182: ...E 42 ...
Страница 222: ...F 40 ...
Страница 248: ...G 26 ...
Страница 288: ...D 40 ...