BRUGSANVISNING
BESKRIVELSE
Nazca TC er et sæt til kirurgisk behandling af cytocele, hvor patologien er
eller ikke er relateret til urininkontinens (UI), indeholdende:
• 1 Nazca TC-net (ref.: NAZCA-TC), fremstillet med meget biokompatible
syntetiske materialer.
• 2 Deschamps-type engangskanyler (ref.: DPN-HA), fremstillet til at blive
anvendt med nettet efter implantation.
•1 Præpubisk-type engangskanyle (ref.: DPN-TC), fremstillet til at blive
anvendt med nettet efter implantation
Alle Nazca TC-komponenterne sælges sterile og klar til brug.
Nazca TC-nettet er et permanent implantat, som består af et monofilament
centralt net af polypropylen mellem fire arme af det samme materiale, og
et sæt af kirurgiske instrumenter til engangsbrug til at gøre implantationen
nemmere.
INDIKATIONER
The Nazca TC, anterior prolaps, er indiceret til vævsforstærkning og
langvarig stabilisering af fasciale strukturer i bækkenbunden ved prolaps af
vaginalvæggen, hvor kirurgisk behandling er tilsigtet, enten med mekanisk
støtte eller bromateriale for den fasciale defekt.
KONTRAINDIKATIONER
• Nazca TC kan ikke ordineres, hvis der er en form for infektion, især af
genital art eller med relation til urinvejene.
• Nazca TC må ikke anvendes til patienter i antikoagulationsbehandling, til
gravide eller til patienter, som har en eksisterende urinvejsinfektion.
• Nazca TC skal anvendes med forsigtighed hos kvinder med diabetes.
ADVARSEL
Protesen må ikke håndteres med spidse, takkede eller skarpe genstande,
da alle fordybninger, beskadigelser, huller eller flænger kan forårsage
efterfølgende komplikationer.
Fnug, fingeraftryk, talkumpulver eller andre kontaminerede overflader kan
forårsage reaktioner mod fremmedlegemer. Der skal tages de strengeste
forholdsregler for at undgå kontaminering.
Punktur eller beskadigelser af blodkar, tarm eller nerver kan forekomme, når
kanylen køres igennem, og en kirurgisk reparation kan være nødvendig.
Som ved alle fremmedlegemer kan nettet af polypropylen potentiere en
eksisterende infektion.
Komponenterne i Nazca TC er alene fremstillet til ENGANGSBRUG.
Derfor må de ikke GENBRUGES ELLER GENSTERILISERES, da dette
potentielt kan medføre kompromitteret anordningsydelse og øget risiko for
uhensigtsmaessig resterilisering og krydskontamination.
INFORMATION TIL PATIENTEN
Kirurgen har ansvar for at informere patienten eller dennes repræsentant
om mulige komplikationer relateret til implantationen af Nazca TC før
operationen.
Promedon og deres forhandlere delegerer ansvaret for at informere
patienten om fordele og mulige risici relateret til implantationen og
anvendelsen af nettet til kirurgen. Patienten skal informeres om, at
implantationen af nettet kan blive mindre effektivt efter fremtidige
graviditeter, og at hun igen kan blive inkontinent. Det er hensigtsmæssigt,
hvis patienten undgår at løfte vægt eller udføre intens motion, der
kræver anstrengelse (cykling, aerobics osv.) i de første tre til fire uger efter
operationen, og seksuelle forhold i mindst en måned.
Det er essentielt, at patienten straks kontakter kirurgen i tilfælde af:
• Dysuri (smerter eller besvær ved vandladning).
• Vaginalsmerter.
• Feber.
• Tilstedeværelse af serøs, blødende eller purulent sekretion.
• Blødning eller andre problemer.
FORHOLDSREGLER
En omhyggelig patientudvælgelse samt en fuldstændig diagnose før
operationen er essentiel.
Nettet skal håndteres forsigtigt, og brug af spidse, takkede eller skarpe
genstande skal undgås.
Fnug, fingeraftryk, talkumpulver, bakterier eller andre stoffer, der har
tendens til at kontaminere netoverfladen kan forårsage infektioner
eller reaktioner over for fremmedlegemer. Der skal tages de strengeste
forholdsregler for at undgå kontaminering. Dette er årsagen til, at det
foreslås, at nettet er i kontakt med antibiotika under operationen.