45
Appendiks E
Softwarelicensaftale for slutbrugeren
Trådløs-G-bredbåndsrouter
2. Du kan ændre din kopi eller dine kopier af biblioteket eller
dele af det og dermed oprette et værk baseret på biblioteket
og kopiere og distribuere sådanne ændringer eller afledte
værker i henhold til vilkårene i ovenstående Afsnit 1, forudsat
at du opfylder følgende betingelser:
a) Det ændrede værk skal selv være et softwarebibliotek.
b) Du skal sørge for, at de ændrede filer er forsynet med
tydelige meddelelser om, at filerne er blevet ændret,
samt ændringsdatoen.
c) Du skal sørge for, at værket gratis gives i licens som
et hele til alle tredjeparter i henhold til vilkårene i
nærværende licens.
d) Hvis en facilitet i det ændrede bibliotek henviser til en
funktion eller en tabel med data, der skal leveres af et
program, der anvender faciliteten på anden måde end
som et argument, der overføres, når faciliteten aktiveres,
så skal du, hvis programmet ikke leverer en sådan
funktion eller tabel, efter bedste evne forsøge at sikre, at
faciliteten stadig kører og udfører den del af sit formål,
der stadig er meningsfuld.
(En funktion i et bibliotek til beregning af kvadratrødder har
f.eks. et formål, der er veldefineret uafhængigt af programmet.
Derfor kræver underafsnit 2d, at enhver funktion eller tabel,
der leveres af et program, og som anvendes af denne
funktion, skal være valgfri: Hvis programmet ikke leverer
kvadratrodsfunktionen, skal funktionen stadig beregne
kvadratrødder).
Disse krav gælder for det ændrede værk som et hele. Hvis
identificerbare dele af dette værk ikke er afledt af biblioteket,
og de med rimelighed kan betragtes som værende
uafhængige og separate værker i sig selv, gælder denne
licens og de indeholdte betingelser ikke for disse dele,
hvis de distribueres som separate værker. Hvis du derimod
distribuerer de samme dele som en del af et hele, som er
et værk baseret på biblioteket, skal distributionen af det
samlede hele ske i henhold til vilkårene i denne Licens, hvor
rettighederne for andre licenstagere gælder for det samlede
hele og dermed for hver eneste del, uanset hvem der har
udviklet den.
Det er således ikke formålet med dette afsnit at kræve
rettigheder eller anfægte dine rettigheder til værker, der er
skrevet af dig. Formålet er derimod at udøve rettigheden til
at kontrollere distributionen af afledte eller samlede værker
baseret på biblioteket.
Derudover vil en sammenlægning af et andet værk, der
ikke er baseret på biblioteket, med biblioteket (eller med
et værk, der er baseret på biblioteket) på et lagrings- eller
distributionsmedie ikke give anledning til, at det andet værk
dækkes af denne licens.
3. Du kan vælge, at vilkårene i den almindelige GNU General
Public License skal gælde i stedet for nærværende licens for
en given kopi af biblioteket. For at gøre dette skal du ændre
alle meddelelser, der henviser til denne licens, så de henviser
til GNU General Public License, version 2 i stedet for til denne
Licens (hvis en nyere version end version 2 af GNU General
Public License er blevet udsendt, kan du vælge den version
i stedet, hvis du ønsker det). Foretag ikke andre ændringer i
disse meddelelser.
Når denne ændring er foretaget i en given kopi, kan den ikke
ændres for den pågældende kopi, så GNU General Public
License gælder for alle efterfølgende kopier og afledte
værker, der oprettes ud fra kopien.
Denne mulighed er nyttig, hvis du ønsker at kopiere dele af
bibliotekets kode ind i et program, der ikke er et bibliotek.
4. Du kan kopiere og distribuere biblioteket (eller en del af det
eller et afledt værk iht. afsnit 2) i objektkode eller eksekverbar
form i henhold til vilkårene i afsnit 1 og 2 ovenfor, forudsat
at du vedlægger den komplette tilsvarende maskinlæsbare
kildekode, der skal distribueres i henhold til vilkårene i
ovenstående afsnit 1 og 2, på et medie, der normalt bruges
til softwareudveksling.
Hvis distributionen af objektkoden foregår ved at tilbyde
adgang til at kopiere fra et angivet sted, betegnes lignende
kopieringsadgang til kildekoden fra det samme sted som
distribution af kildekoden, også selvom tredjeparter ikke
behøver kopiere kildekoden sammen med objektkoden.
5. Et program, der ikke indeholder dele, der er afledt af
biblioteket, men som er designet til at fungere med
biblioteket ved at være kompileret med eller tilknyttet til det,
kaldes et "værk, der anvender biblioteket". Et sådant værk er
i sig selv ikke et værk afledt af biblioteket, og det er derfor
ikke dækket af denne licens.
Hvis et "værk, der anvender biblioteket" tilknyttes til
biblioteket, udgør det et eksekverbart værk, der er afledt
af biblioteket (fordi det indeholder dele af biblioteket), og
ikke et "værk, der anvender biblioteket". Det eksekverbare
værk er derfor dækket af denne licens. I afsnit 6 beskrives
vilkårene for distribution af sådanne eksekverbare værker.
Hvis et "værk, der anvender biblioteket" anvender materiale
fra en headerfil, der er en del af biblioteket, kan objektkoden
for værket være et værk, der er afledt af biblioteket, selvom
kildekoden ikke er. Om dette er tilfældet, er især vigtigt, hvis
værket kan tilknyttes uden biblioteket, eller hvis værket selv
er et bibliotek. Tærsklen for, om dette er tilfældet, er ikke
præcist angivet ved lov.
Hvis en sådan objektfil udelukkende anvender numeriske
parametre, datastrukturer og accessorer, samt små makroer
og små indbyggede funktioner (med en længde på ti linjer
eller mindre), så er der ingen begrænsninger for brugen
af objektfilen, uanset om det juridisk set er et afledt værk.
(Eksekverbare værker, der indeholder denne objektkode,
samt dele af biblioteket indgår stadig under afsnit 6).
Summary of Contents for WRT54GL
Page 105: ...USER GUIDE Wireless G Broadband Router Model WRT54GL EU ...
Page 156: ...BENUTZERHANDBUCH Wireless G Broadband Router Modell WRT54GL DE ...
Page 207: ...BRUGERVEJLEDNING Trådløs G bredbåndsrouter Model WRT54GL DK ...
Page 258: ...GUÍA DEL USUARIO Router de banda ancha Wireless G Modelo WRT54GL ES ...
Page 309: ...GUIDE DE L UTILISATEUR Routeur haut débit sans fil G Modèle WRT54GL FR ...
Page 360: ...GUIDA PER L UTENTE Router a banda larga Wireless G Modello WRT54GL IT ...
Page 411: ...GEBRUIKERSHANDLEIDING Wireless G breedbandrouter Model WRT54GL NL ...
Page 462: ...MANUAL DO UTILIZADOR Router Sem fios G de banda larga Modelo WRT54GL PT ...
Page 513: ...ANVÄNDARHANDBOK Wireless G bredbandsrouter Modell WRT54GL SE ...