19
Oppustning af ballonkateter
1. Fyld oppustningsanordningen (
e
agle
™) med sterilt væskeformigt medie.
2. Monter oppustningsanordningen på ballonlumenet.
3. Åbn stophanen, og pust ballonen op.
4. Når ballonen er dilateret, føres hylsteret frem over ballonen.
Advarsel: Der må ikke anvendes luft eller gasser til oppustning af ballonen. Der skal altid anvendes et
sterilt væskeformigt medie.
Bemærk: Det anbefales stærkt, at der anvendes en oppustningsanordning med en trykmåler for at
sikre tilstrækkeligt tryk, og at maksimumgrænserne for ballonen ikke overskrides.
Bemærk: Det kan være nødvendigt at reducere ballontrykket en anelse, såfremt der er modstand,
når hylsteret føres frem over ballonen.
Pas på: Det anbefalede tryk (RBP) for dette udstyr må ikke overskrides. Der kan forekomme ballonruptur,
hvis RBP-værdien overskrides. Se mærkaten på anordningen for det anbefalede RBP.
Tømning af ballonkateter
Tøm ballonen ved hjælp af oppustningsanordningen. Da tømningstiden kan varierer efter ballonens størrelse
og længde, skal tømningen kontrolleres ved hjælp af fluoroskopi, før man forsøger at trække den ud.
1. Monter oppustningsanordningen (
e
agle
™), og tøm opløsningen ud af ballonen ved at trække tilbage på
oppustningsanordningen.
2. Fjern oppustningsanordningen fra ballonkateteret. Hermed trænger det omgivende tryk ind, og ballonen
tømmes.
3. Træk forsigtigt kateteret ud. Det anbefales at dreje forsigtigt i retning mod uret ved udtagning af kateteret.
Advarsel: Hvis der føles modstand, når kateteret eller guidewiren fjernes fra arbejdshylsteret, skal man
stoppe og overveje at fjerne dem sammen for at forhindre skader på produktet. Hvis der anvendes for
stor kraft på kateteret, kan der ske brud på spidsen eller ballonseparation.
Foldeværktøjet
Sammen med ballonkateteret leveres et foldeværktøj. Det er med til at forberede ballonen til ny indføring under
proceduren. Anvendelse:
1. Tryk ballonen sammen manuelt.
2. Placer foldeværktøjet i den ene ende.
3. Drej foldeværktøjet i retning mod uret, og tryk ned på ballonen, indtil det går i hele ballonens længde.
4. Når ballonen er foldet, fjernes foldeværktøjet, og proceduren fortsættes.
Opbevaring
Opbevares køligt, tørt og mørkt. Må ikke opbevares i nærheden af strålekilder eller ultraviolet lys, da det kan
beskadige produktmaterialerne.
Bard, Eagle og X-Force
er varemærker og/eller registrerede varemærker tilhørende C. R. Bard, Inc.
Copyright ©2017 C. R. Bard, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.