12
ANBEFALET BRUGSANVISNING
Evolution® Shortie RL dilatatorsheathsæt med kontrolleret rotation
ADVARSEL: Når dilatatorsheaths eller sheathsæt bruges, må der ikke indføres mere end ét sheathsæt
i en vene ad gangen. Det kan medføre alvorlig skade på kar, inklusive rift i venevæg, der kræver
kirurgisk behandling.
ADVARSEL: Forsøg ikke at manipulere Evolution® Shortie RL dilatatorsheathsæt
med kontrolleret
rotation forbi en bøjning i karret, da dette kan beskadige karvæggen eller isoleringen på den
kardiale afledning.
1. Frilæg kirurgisk den proksimale ende af det indlagte kateter/afledning og frakobl kateter/afledning fra
dets tilslutninger (hvis tilsluttet). Fjern alle suturer og fikseringsmaterialer.
2. Afklip alle proksimale fittings, hvis til stede, med en saks eller andet skærende udstyr. Det er vigtigt, at
katetret/afledningen skæres meget tæt på konnektoren (dog efter eventuelle sammenklemte samlinger),
således at der efterlades så lang en del som muligt at arbejde med af det indlagte kateter/afledning. Undgå
tillukning af katetrets/afledningens indre lumen (eller spiral) når den afskæres.
3. Overvej at føre en låsestilet igennem den indre lumen på katetret/afledningen for at stabilisere katetret/
afledningen under dilatation af det omgivende væv. Følg nøje “Anbefalet brugsanvisning” for låsestiletten,
for at:
A. Frilægge katetrets/afledningens indre spiral
B. Kontrollere spirallumens åbenhed
C. Bestemme den passende størrelse for låsestiletten, baseret på katetrets/afledningens indvendige
diameter
D. Fremføre låsestiletten til den distale ende af katetret/afledningen
E. Låse låsestiletten på plads
4. Medmindre katetrets/afledningens isolering er beskadiget, nedbrudt eller for tynd, skal der bindes en
ligatur eller bruges en kompressionsspiral (Cook) i den proksimale ende af katetret/afledningen, der presser
isoleringen mod spiralen og låsestiletten, som en hjælp til at forhindre, at spiralen og isoleringen strækkes.
Ligaturen kan bindes til løkkehåndtaget eller til løkken til suturens binding.
BEMÆRK: Hvis der ikke er brugt en låsestilet, skal man være opmærksom på, at hvis katetret/afledningen
beskadiges under trækning, kan det forhindre efterfølgende passage af en låsestilet gennem lumen og/
eller vanskeliggøre dilatation af arvæv.
5. For at opnå aktiv fiksering af katetret/afledningen kan man forsøge at skrue katetret/afledningen af ved
at rotere katetret/afledningen og låsestiletten mod uret, hvis relevant.
6. Træk forsigtigt katetret/afledningen tilbage for at se, om den stadig sidder fast i vævet. Hvis katetret/
afledningen sidder tilstrækkeligt løst i vævet, kan man trække forsigtigt i låsestiletten og katetret/
afledningen for at fjerne dem.
BEMÆRK: Hvis der fjernes en langtids pacingafledning, skal man være opmærksom på, at hvis den
frigøres spontant under ekstraksionsproceduren, kan afledningens spids sidde fast i øvre vaskulatur. Det
er ofte nødvendigt at bruge dilatatorsheaths, fremført mindst til vena anonyma, for at kunne ekstrahere
afledningens spids gennem arvæv i venens indstikssted, og undgå en venotomi.
7. Hvis katetret/afledningen ikke fjernes fra karret ved at trække forsigtigt i det/den, kan det være en
hjælp til frigørelse af katetret/afledningen fra det indkapslede væv at anvende dilatatorsheaths, herunder
Evolution® Shortie RL dilatatorsheathsæt med kontrolleret rotation.
8. Med det indre Evolution® Shortie RL dilatatorsheathsæt med kontrolleret rotation placeret inde i den
passende ydre sheath, så denne kan trækkes ud, føres den proksimale, frie ende af katetret/afledningen ind
i den distale ende af det indre Evolution® Shortie RL dilatatorsheathsæt med kontrolleret rotation. Fremfør
katetret/afledningen, indtil den fuldstændigt forlader den modsatte (proksimale) ende af sheathsættet.
9. Påfør tilstrækkeligt tilbagetrækkende tryk eller spænding på katetret/afledningen og låsestiletten.
Dette er afgørende for sheathsættets sikre passage over katetret/afledningen. Hvis spændingen er
utilstrækkelig, kan katetret/afledningen bule og dermed forhindre, at sheathsættet kan fremføres
langs den hensigtsmæssige bane.