fryse fødevarerne inden, læg da et stykke køkkenrulle mellem kødet/fisken og
posekanten. Sørg for at papiret ikke havner i forseglingen.
Bemærk, at oksekød kan se mørkere ud, når det vakuumpakkes, da ilten
fjernes under processen.
Grøntsager
Grøntsager bør blancheres, inden de vakuumpakkes, da alle grøntsager afgiver
gasser under opbevaring. Blanchering stopper endvidere enzymprocessen, der
gør at grøntsagerne mister farve og smag.
Skræl grøntsagerne og blancher dem ved at lægge dem i kogende vand og
koge dem, til de er blevet lidt blødere, men stadig er sprøde. Læg dem herefter
direkte i koldt vand for at afbryde kogeprocessen. Lad dem dryppe af, inden de
vakuumpakkes.
Når vakuumpakkede grøntsager skal fryses, bør de, inden de vakuumpakkes,
fryses i 1-2 timer. Fordel de delte grøntsager på et stykke bagepapir eller
lignende for at undgå, at de fryser sammen til en klump. Læg derefter de
frosne grøntsager i en vakuumpose og vakuumforsegl posen. Læg nu
vakuumposen i fryseren.
OBS!
Friske svampe, løg og hvidløg bør aldrig
vakuumpakkes på grund af risikoen for anaerobe bakterier.
Bladgrøntsager
For at opnå det bedste resultat bør der anvendes en vakuumbeholder til
vakuumpakning af bladgrøntsager. Skyl grøntsagerne og lad dem tørre på et
stykke køkkenrulle eller lignende. Vakuumpak dem i en vakuumbeholder og
opbevar dem i køleskabet.
Frugt
Frugt med skræl bør skrælles, inden de vakuumpakkes. Frys gerne frugterne
i 1-2 timer, inden de vakuumpakkes. Fordel dem på et stykke bagepapir
eller lignende, så de ikke fryser sammen til en klump. Vakuumpak dem i en
vakuumpose og læg dem derefter i fryseren. Hvis frugterne skal opbevares i
køleskabet, bør de vakuumpakkes i en vakuumbeholder.
Bagværk
Hvis blødt bagværk skal vakuumpakkes, anbefales det at anvende en
vakuumbeholder, så formen på bagværket bevares. Hvis der anvendes en
vakuumpose, bør bagværket fryses i 1-2 timer, inden det vakuumpakkes. Det
er ligeledes muligt at vakuumpakke kagedej, tærter og kageblandinger til
senere brug.
Hård ost
For at holde osten frisk, kan den vakuumpakkes, hvis den ikke skal bruges i
nogle dage. Tag en ekstra stor vakuumpose, der kan anvendes igen, hvis den
samme type ost skal vakuumpakkes.
OBS!
Blød ost bør ikke vakuumpakkes
på grund af risikoen for anaerobe bakterier.
32
7944_KK_UVN_0215.indd 32
2018-02-09 08:48:46