REMS SSM 160 R, Руководство по эксплуатации, Страница: 34 / 68

DNK DNK
opbevares i en separat kasse (1). Ved opstilling af maskinen drejes vogn-
stangen (10) ud af bajonetlåsen og tages af. Maskinen drejes om tværaksen
(kørestativets akse), så hjulstativet vender opad. Låsearmen (12) åbnes.
Forsigtig! Hold godt fast i maskinens ramme imens. Maskinen drejes for-
sigtigt opad om leængdeaksen. Låsearmen (12) fastgøres igen. Når maski-
nen skal transporteres, går man frem i omvendt rækkefølge. Maskinen kan
også benyttes på kørestativet. Så tages rørstativet af, efter at man har fjer-
net de to indvendige sekskantskruer, der ligger overfor hinanden, (13), og
åbner låsearmen (12). Hvis maskinen skal monteres på en arbejdsbænk,
skal både rørstativet, støtten (14) og kørestativet (15) skrues af.
2.2. Elektrisk tilslutning
Før maskinen tilsluttes, kontrolleres det, at den spænding, der er angivet på
mærkepladen, svarer til netspændingen. Varmeelement-stumpsvejseappa-
ratet har en separat ledning til strømnettet. Det er derfor vigtigt, at det bliver
kontrolleret, om der er overensstemmelse.
2.3. Anbringelse af varmeelement-svejseapparatet og den elektriske høvl
Varmeelement-svejseapparatet kan tages af alle maskiner og anvendes ved
håndbetjening. På maskinerne REMS SSM 160 Rog REMS SSM 160 K er
det stukket ind i holderen (17) med et håndtag (16). På maskinerne REMS
SSM 250 K og REMS SSM 315 RF er det desuden fastgjort med et stik.
Forsigtig! Når apparatet er opvarmet, må man kun røre ved håndtaget (16).
Varmeelementet eller metaldelene mellem håndtaget og varmeelementet
må aldrig berøres! Fare for forbrænding!
Varmeelement-stumpsvejseapparatet (5) skal centreres, når maskinen har
været flyttet. For at gøre det løsnes klemarmen (22) og varmeelement-svejse-
apparatets (5) holder (17) trækkes tilbage på skydeslæden (21), indtil den
falder i hak. Klemarmen (22) trækkes frem igen.
Varmeelement-svejseapparatet og den elektriske høvl (6) drejes ud til siden.
Før varmeelement-svejseapparatet (5) og den elektriske høvl (6) bevæges
ud til siden, skal man altid løfte lidt i grebet (18)/(20), da slutanslaget ellers
vil bremse.
2.4. Elektronisk regulering af temperaturen
Både DIN 15960 og DVS 2208 del 1 kræver, at varmeelementets tempera-
tur skal kunne f inindstilles. For at sikre den nødvendige, konstante tempe-
ratur i varmeelementet er apparatet udstyret med en temperaturregulering
(termostat).DSV 2208 del 1 kræver, at temperaturen højst må afvige 3°C fra
det beregnede. Denne nøjagtighed kan i praksis ikke opnås med mekanisk
regulering af temperaturen, men kun med elektronisk. Varmeelement-stumps-
vejseapparater med fast temperaturindstilling eller med mekanisk regulering
af temperaturen må derfor ikke bruges til svejsearbejder efter DSV 2207.
Temperaturen er indstillelig på alle REMS varmeelement-stumpsvejse-
apparater. Alle varmeelement-stumpsvejsemaskinerne leveres med elektro-
nisk regulering af temperaturen.Varmeelement-stumpsvejseapparaterne
betegnes på følgende måde på mærkepladerne.
f.eks. REMS SSG 160 EE: E for l i indstillelig temperatur, elektronisk regu-
lering af temperaturen; regulerer den indstillede temperatur med en tole-
rance på ± 1°C, dvs. at en temperatur, der er indstillet til 210°C (svejsetem-
peratur PE) vil svinge mellem 209°C og 211°C.
2.5. Opvarmnlng af varmeelement-stumpsvejseapparatet
Varmeelement-stumpsvejseapparatets netledning sættes i den stikkontakt
(23), der sidder på bagsiden af høvlens hus. Hvis den ledning, der går fra
denne stikkontakt, tilsluttes strømnettet, er maskinen klar til brug og varme-
element-stumpsvejseapparatet begynder at blive varmt. Den røde net-kon-
trollampe (24) og den grønne temperatur-kontrollampe (25) lyser. Det tager
ca. 10 min., før apparatet er varmet op. Når den beregnede temperatur er
nået, slår den indbyggede termostat strømtilførslen til varmeelementet fra.
Den røde net-kontrollampe lyser stadigvæk. Hvis der er elektronisk regule-
ring af temperaturen (EE), blinker den grønne temperatur-kontrollampe og
markerer på den måde, at strømmen hele tiden slås til og fra. Eiter yderli-
gere 10 min. (DVS 2207 del 1) kan svejseprocessen begynde.
2.6. Valg af svejsetemperatur
Varmeelement-stumpsvejseapparatets temperatur er forudindstillet til mid-
deltemperaturen for PE-HD-rør (210°C). Afhængigt af det materiale, røret er
lavet af, og af rørvæggenes tykkelse kan det være nødvendigt at ændre tem-
peraturen.I den forbindelse må man være opmærksom på fabrikantens op-
lysninger om rør og formstykker! Figur 5 viser en kurve over varmeeleme-
tets temperaturer i forhold til rørets tykkelse. Som grundregel gælder det, at
temperaturerne foroven skal tilstræbes ved tyndere vægge, mens tempera-
turerne nederst i kurven skal bruges ved svejsning af tykkere rørvægge (DSV
2207 del 1). Derudover kan ydre faktorer (sommer/vinter) gøre det nødven-
digt at justere temperaturen. Derfor bør varmeelementets temperatur f. eks.
kontrolleres med et elektrisk apparat, der måler overfladetemperatur. Om
nødvendigt kan temperaturen justeres ved at dreje på temperatur-indstil-
lingsskruen (8). Hvis temperaturen ændres, skal man være opmærksom på,
at varmeelementet først må tages i brug 10 min. efter at den ønskede tem-
peratur er nået.
3. Drift
3.1. Beskrivelse af fremgangsmåde
Ved varmeelement-stumpsvejsning tilpasses forbindelsesfladerne i de dele,
der skal svejses, til hinanden under tryk ved varmeelementet; derefter
opvarmes de under raduceret tryk til svejsetemperatur for så at blive sammenføjet
under tryk, efter at varmeelementet er fjernet (figur 6).
3.2. Forberedelse til svejsningen
Hvis der arbejdes udendørs, skal man sikre sig, at svejseprocessen ikke
påvirkes af ugunstige ydre faktorer. Hvis det er dårligt vejr eller stærkt sols-
kin, skal svejsestedet afdækkes; om nødvendigt må der opstilles et svejsetelt.
For at ungå ukontrolleret afkøling på grund af trækluft, må man lukke de
rørender, der er modsat dem, der skal svejses. Rørender, der ikke er runde,
skal rettes til før svejsningen, f.eks. ved forsigtig opvarmning med et
varmluftapparat. Der må kun svejses rør eller rør og formstykker af samme
materiale og med samme vægtykkelse. Rørene skæres med rørskærer
REMS RAS (se 1.1.).
3.3. Opspænding af rørene
De 4 spænindsatser (27) sættes ind i spændanordningerne (19) svarende
til rørdiametren, så spændindsatsernes forkrøppede side peger ind mod mid-
ten. Spændindsatserne klemmes fast med sekskantskruerne (28) ved hjælp
af den medfølgende nøgle. Derudover skal de to indsatser til rørunderlaget
(29) monteres på rørunderlaget (30) og fastklemmes med sekskantskruer-
ne (28). Rørene eller rørdelene skal rettes ud, inden de spændes fast i spæn-
danordningen. Om nødvendigt understøttes lange rør med REMS Herkules
(se 1.1). Som underlag for korte rørstykker forskydes rørunderlagene (30)
eller drejes 180°. Det gøres ved at løsne klemgrebet (31) og forskyde rørun-
derlaget eller løfte trækknoppen (32) og dreje rørunderlaget om klemgrebets
akse (31). Rørenderne skal ligge 10-20 mm over spændindsatserne/spæn-
danordningerne, så der kan høvles.
Rørene/formstykkerne skal centreres sådan, at de ligger planparallelt for hin-
anden, dvs. rørvæggene skal passe sammen i fugeområdet. Om nødvendigt
må rørene centreres igen ved åbnet spænding, imens de drejes (urundt rør?)
Hvis rettelsen ikke vil lykkes, selv efter flere førsøg, er det nødvendigt at ju-
stere spændanordningerne. Det gøres ved at løsne spændskruerne (33) på
begge spændanordninger og spænde et rør fast i begge spændanordnin-
ger. Hvis røret ikke ligger plant i spændanordningerne og på rørunderlaget,
skal spændanordningerne centreres ved at banke fra siden. Herefter stram-
mes spændskruerne (33) op, mens røret endnu er fastspændt.
Spændanordningerne skal slutte tæt om rørenderne. Om nødvendigt må
spændmøtrikken (34) under spændekscentret (35) strammes, indtil man skal
lægge kræfter i for at låse spændarmen (36).
3.4. Afhøvling af rørenderne
Umiddelbart før svejsningen skal rørenderne høvles plane. Den elektriske
høvl (6) drejes ind i arbejdsområdet og tændes ved at trykke på vippe-
kontakten i grebet (20). Imens høvlen kører, skal rørenderne trykkes let imod
høvlpladen med fremføringsarmen (7). Der høvles, indtil der er dannet spån
på begge sider. Fremføringsarmen (7) løftes langsomt, mens høvlen endnu
kører, så der ikke er spånrester tilbage på rørenderne. Når høvlen er svin-
get ud til siden, sammenføjes de afhøvlede rørender forsøgsvis for at kon-
trollere deres planparalleIlitet og aksiale hageblad. Planparallelliteten må un-
der tilpasningstryk ikke overskride den spaltebredde, der er angivet i figur 7,
hagebladet på rørenes yderside må højst være 10% af vægtykkelsen. De
afhøvlede svejseflader må ikke berøres før svejsningen.
Hvis rør eller formstykke ikke skal høvles mere på den ene side, mens der
skal høvles på den anden side, svinges anslaget på undersiden af høvlhu-
set til den side, der ikke skal høvles mere.
3.5. Fremgangsmåde ved varmeelement-stumpsvejsning
Fugefladerne bringes til svejsetemperatur med et varmeelement, og svejses
derefter under tryk, når varmeelementet er fjernet. Varmeelementets tem-
peratur i arbejdsområdet kontrolleres før hver svejsning og korrigeres evt.
som beskrevet i 2.6. Desuden skal varmeelementet før hver svejsning renses
med fiberfrit papir eller stof med sprit eller med teknisk alkohol. Vær især
opmærksom på, at der ikke sidder rester af kunststof på belægningen. Når
varmeværktøjet renses, er det vigtigt at sørge for, at den antiadhæsive
belægning ikke beskadiges.
Fremgangsmåden er beskrevet i figur 8.
3.5.1. Tilpasning
De fugeflader, der skal svejses, trykkes mod varmeelementet, indtil der er
dannet en vulst. Under tilpasningen skal man for PE f.eks. op på et tilpasningstryk
på 0,15 N/mm
2 (DSV 2207 del 1).
Den trykkraft, som skal skabes på fugefladerne for at opnå dette tilpasningstryk
på 0,15 N/mm
2 , beregnes ud fra rørets diameter og ud fra rørvæggenes for-
skellige tykkelse, som afhænger af det nødvendige tryktrin. Trykkraften F be-
regnes som produktet af tilpasningstrykket p og rørfladerne A (F= p·A), dvs.
jo større rørfladerne selv er, jo større trykkraft skal der til at trykke dem sam-
men. F.eks. har et rør med Ø 110 mm, PN 3,2 (s=3,5mm) en rørflade på 1170
mm
2 , og den kræver dermed en trykkraft på F=0,15 N/mm 2 ·1170 mm 2 =175
N. Hver maskine har på et skilt (37) en tabel over, hvilke rør der kan svejses
indtil hvilket tryktrin og med hvilken trykkraft med denne maskine. Figurer-
ne 9 til 13 viser disse tabeller for maskinerne REMS SSM 160 R, REMS
SSM 160 K, REMS SSM 250 K og REMS SSM 315 RF. Den nødvendige
trykkraftværdi kan aflæses i den enkelte tabel, og man fremkalder den med
fremføringsarmen (7). Når fugefladerne belastes med fremføringsarmen,
kan trykkraften aflæses på viseren (38).
Før svejsningen påbegyndes, kontrolleres det,omspændanordningerne spæn-
der rørene tilstrækkeligt fast til, at de kan optage mindst den påkrævede
trykkraft. Det gøres ved at holde de kolde rørender mod hinanden, og et tryk,
der er mindst så stort som den beregnede trykkraft, skabes med frem-
føringsarmen (7). Hvis spændanordningerne ikke holder rørdelene fast, skal
spændekscentrene justeres (se 3.3).
Tilpasningen er afsluttet, når der har dannet sig en vulst med en mindstehøjde
som vist i figur 14, spalte 2.
3.5.2. Opvarmning
Under opvarmningen sænkes trykket til nær 0. Opvarmningstiden er angivet
i figur 14, spalte 3. Vedopvarmningen trænger der varme ind i de fugeflader,
der skal svejses, og får dem op på svejsetemperatur.