19
4. SÆRLIGE ANVENDELSER
4.1 RCD-sporing i beskyttelseskreds
Metode 1
– Hvis det overhovedet er muligt, bør du anvende separate forbindelser til neutral
som beskrevet i Sporing af ledning.
Metode 2
– Hvis det ikke er muligt at bruge separate forbindelser til neutral:
• Gør kredsløbet ikke-strømførende.
• Tilslut en sender direkte til lederen som beskrevet under Sporing af ledning ved ikke-
strømførende ledninger vha. separat jordforbindelse (grønt testkabel forbundet til en
separat jord i stedet for til neutral).
• Udfør sporing som beskrevet under Sporing af ledning eller Afbryder/sikringstilstand.
4.2 Lokalisering af brud/åbne ledere
Det er muligt at lokalisere det nøjagtige sted, hvor ledningen er brudt, vha.
Præcisionssøgning, selvom ledningen befinder sig i en væg, under gulvet eller i loftet:
1. Sørg for at ledningen ikke er strømførende.
2. Brug de trin, der er beskrevet under Præcisionssøgning, til at forbinde senderen og
foretage sporing. (se afsnit 3.1).
3. For at opnå de bedste resultater, skal du jordforbinde alle ikke-strømførende ledninger,
der løber parallelt, vha. et særligt testkabel.
Sporesignalet, der dannes af AT-6000-TE senderen, løber langs med ledningen så længe der
er kontinuitet i metallederen. Du kan finde et kabelbrud ved at spore langs med ledningen,
indtil signalet forsvinder. Du kan kontrollere fejlens placering ved at flytte senderen til
den anden ende af ledningen og gentage sporingen fra den modsatte ende. Hvis signalet
forsvinder på samme sted som før, har du fundet brudstedet.
Bemærk: Hvis du ikke kan finde brudstedet, kan der være tale om et højresistansbrud (et
delvist brud). Sådan et brud vil forhindre stærkere strømstyrker i at løbe, men det vil tillade
passage af sporingssignalet. Sådanne fejl registreres ikke, før lederen er helt brudt.
Figur 4.2a: Lokalisering af et brud eller åben ende