112
DA
Vær ved anvendelse af et hjælpemiddel til udspiling opmærksom på, at kanylen ikke bliver
beskadiget på grund af friktion.
Indsæt - under inspirationsfasen (under indånding) - kanylen forsigtigt ind i tracheostomaet,
medens hovedet bøjes lidt bagover (se Figur 7).
Skub kanylen videre ind i trachea.
Efter at De har skubbet kanylen længere ned i luftrøret, kan De igen rette hovedet opad.
Hvis der anvendes en obturator, skal den straks tages ud af trachealkanylen.
Trachealkanylerne skal altid fikseres med et specielt kanylebånd. Dette stabiliserer kanylen og
sørger for, at trachealkanylen sidder stabilt i tracheostomaet (se Figur 1).
1.1 Fyldning af lavtryksmanchetten (hvis den forefindes)
For at fylde lavtryksmanchetten gives et defineret tryk i manchetten via luer-tilslutningen
(konisk standardforbindelse) på tilførselsslangen ved hjælp af et Cufftryk-måleapparat (f.eks.
MUCOPROTECT
®
cuff-trykmåler REF 19500). Medmindre lægen anviser noget andet,
anbefaler vi et Cufftryk på min. 15 mmHg (20 cmH2O) til 22 mm Hg (30 cmH2O). Manchettrykket
må under ingen omstændigheder overskride 22 mmHg (ca. 30 cmH2O).
Fyld maksimalt lavtryksmanchetten til dette nominelle tryk og kontrollér, at der sker en
tilstrækkelig lufttilførsel igennem kanylen.
Vær altid opmærksom på, at lavtryksmanchetten er ubeskadiget og fungerer fejlfrit.
Hvis den ønskede tæthed ikke opnås efter gentagne forsøg med det angivne grænsevolumen,
indikerer det muligvis at der skal anvendes en kanyle med større diameter.
Det korrekte Cufftryk skal kontrolleres regelmæssigt, dvs. mindst hver 2. time.
OBS!
Alle instrumenter, der bruges til fyldning af Cuff'en, skal være rene og uden fremmede
partikler! Træk instrumentet af luer-tilslutningen på tilførselsslangen, så snart cuff'en er
fyldt.
OBS!
Ved lang tids overskridelse af det maksimale tryk kan slimhindens blodgennemstrømning
blive påvirket (fare for iskæmisk nekrose, trykulcera, tracheomalasi, trachealstenode,
pneumothorax). For at forebygge en stille aspiration hos ventilerede patienter må det
cufftryk, som er fastlagt af lægen, ikke underskrides. Hvæsende lyde ved ballonen, især
ved udånding viser, at ballonen ikke tætner trachea tilstrækkeligt. Hvis trachea ikke
kan tætnes med lægens fastlagte trykværdier, skal ballonen tømmes helt for luft igen
og blokeringsproceduren gentages. Hvis det ikke lykkes ved at gentage proceduren,
anbefaler vi at vælge den næste større størrelse trachealkanyle med ballon. På grund
af ballonvæggens gasgennemtrængelighed falder trykket i ballonen principielt en
smule med tiden, men kan ved gasnarkoser også stige utilsigtet. Derfor anbefales en
regelmæssig trykovervågning på det kraftigste.
Cuff‘en må aldrig fyldes for kraftigt med luft, da dette kan medføre skader på
tracheavæggen, revner i lavtryksmanchetten med efterfølgende tømning eller
deformering af Cuff‘en, hvorved en blokering af luftvejene ikke kan udelukkes.
OBS!
Under en anæstesi kan Cufftrykket stige/falde på grund af dinitrogenoxid (lattergas).
2. Udtagning af kanylen
OBS!
Tilbehør som f.eks. tracheostoma-ventilen eller HME (varme- og fugtighedsudskifter)
skal først fjernes, inden Fahl
®
trachealkanylen tages ud.
OBS!
Ved ustabilt tracheostoma eller i nødstilfælde (punktur-, dilatationstracheostomi) kan
tracheostomaet klappe sammen (kollabere), efter at kanylen er trukket ud, hvilket kan
hæmme lufttilførslen. I sådanne tilfælde skal en ny kanyle være parat til anvendelse
og indsættes. En tracheoudspiler (REF 35500) kan anvendes til midlertidig sikring af
lufttilførslen.
Inden trachealkanylen tages ud skal Cuff‘en tømmes. Udtagningen skal foregå med let
bagover bøjet hoved.
OBS!
Tøm aldrig lavtryksmanchetten med et cufftrykmåleapparat – udfør altid denne tømning
med en sprøjte.