42
Udlæsningstider
Den superhurtige udlæsning og de valgfri 48-timers inkubationstider med visuel ændring af
pH-farve er blevet korreleret med en 7-dages inkubationsperiode i henhold til FDA’s protokol
for reduceret inkubationstid. Behandlede indikatorer blev undersøgt efter 48 timer og 7 dage
for detektion af en visuel ændring af pH-farve. Fluorescensresultatet og udlæsningen af visuel
ændring af pH-farve efter 48 timer blev sammenlignet med udlæsningen af visuel ændring af
pH-farve efter 7 dage for at bestemme indikatorens udlæsningstid. Tiden til et fluorescensresultat
bestemmes af den softwareversion, der er programmeret på Auto-reader.
Fluorescensresultat efter 24 minutter
1492V BI inkuberet i en 490 eller 490H Auto-reader med softwareversion 4.0.0 eller nyere
har et reduceret inkubationstidsresultat efter 24 minutter, som korrelerer med det visuelle
udlæsningsresultat efter 7 dage (168 timer) ≥ 97 % af tiden.
Fluorescensresultat efter 1 time
1492V BI inkuberet i en 490 Auto-reader med en softwareversion, der er ældre end 4.0.0,
viser et reduceret inkubationstidsresultat efter 1 time, som korrelerer med det visuelle
udlæsningsresultat efter 7 dage (168 timer) ≥ 97 % af tiden.
Resultat for visuel ændring af pH-farve efter 48 timer
1492V BI inkuberet i en 490 eller 490H Auto-reader har et reduceret inkubationstidsresultat
efter 48 timer, som korrelerer med det visuelle udlæsningsresultat efter 7 dage (168 timer)
≥ 97 % af tiden.
På grund af fluorescensresultatets høje pålidelighed opnås ingen fordel ved at inkubere 1492V
BI, efter fluorescensresultatet er bestemt af 490 eller 490H Auto-reader og registreret.
Bemærk!
Tryk én gang på informationsknappen for at få vist softwareversionen på en 490 eller
490H Auto-reader. Auto-reader viser to linjer tekst på LCD-displayet. Følgende vises på øverste
linje (venstre mod højre):
• Serienummer
• Softwareversion (V X.Y.Z)
• Aktuel dato og klokkeslæt.
Brugsanvisning
USA
Brug 3M™ Attest™ damptestpakke med superhurtig udlæsning 1496V sammen med
3M™ Attest™ Auto-reader 490 eller Attest™ Auto-reader 490H med softwareversion 4.0.0 eller
nyere til at kvalificere eller overvåge dampsteriliseringscyklusser med dynamisk luftfjernelse
med en varighed på 4 minutter ved 132°C og 3 minutter ved 135°C.
Uden for USA
Brug 3M™ Attest™ damptestpakke med superhurtig udlæsning 1496V sammen med
3M™ Attest™ Auto-reader 490 eller 3M™ Attest™ Auto-reader 490H med softwareversion
4.0.0 eller nyere til at kvalificere eller overvåge dampsteriliseringscyklusser med dynamisk
luftfjernelse ved en temperatur på 132°C til 135°C.
Kontraindikationer
Ingen.
Advarsler
Der er en glasampul inde i plastglasset i den biologiske indikator. Gør følgende for at undgå
risiko for alvorlig personskade eller dødsfald forårsaget af flyvende materiale som følge af en
sprængt ampul:
• Lad den biologiske indikator køle af i den anbefalede periode, før den aktiveres. Aktivering
eller overdreven håndtering af BI, før den er kølet af, kan medføre, at glasampullen springer.
• Brug beskyttelsesbriller under aktivering af den biologiske indikator.
• Hold BI i låget, når den knuses og knipses.
• Brug ikke fingrene til at knuse glasampullen.