23
DAN - Dansk
Gennemgang efter dyk:
Efter HVERT dyk skal du gentage gennemgangen fra før dykket, men også kigge efter
nye skader, som kan være opstået under dykket. Hvis du opdager nogen skader, skal du
reparere dem med det samme, hvis det er muligt, eller indlevere din dragt til reparation hos
en autoriseret SCUBAPRO-forhandler. Dermed kan du være sikker på, at din våddragt er
klar til dig, næste gang du skal ud at dykke.
RISICI
Hypotermi/Hypertermi:
Våddragter benyttes ofte under forhold, hvor vandet er koldt både ved overfladen og i
dybden, samt hvor vandet er varmt ved overfladen, men koldt dybere nede. Uanset hvilke
forhold du dykker under, skal du være opmærksom på din varme/kulde-komfort, så du
undgår at blive underafkølet eller overophedet. Hvis din krop mister for meget varme
og din kropstemperatur falder til et potentielt farligt niveau, har du hypotermi. Hvis din
kropstemperatur stiger til over det normale niveau, hedder det hypertermi. Hypotermi er
den tilstand, man normalt forbinder med dykning, men hypertermi (hedeslag) er heller ikke
ualmindeligt. Det kan komme snigende mellem dyk under varme himmelstrøg, ved dykning
i varmt, lavt vand eller under aktiviteter med uvant stor belastning af kroppen. Derfor kræver
dykkeraktiviteter i varmt vand altid, at man holder øje med sin belastning af kroppen, så man
ikke bruger for meget luft eller bliver udmattet, stresset eller overophedet. På den anden side
kræver dykning i koldt vand, at man bruger handsker, støvler og hætte for at minimere sin
risiko for hypotermi (nedkøling).
God beskyttelse af krop og lemmer samt bevidsthed om egne begrænsninger og
komfortniveau gør det nemmere at vurdere en potentielt farlig situation, inden det er for sent.
Hypertermi og hypotermi kan være farlige og potentielt dødelige tilstande.
Opdriften ændrer sig med dybden:
Alle neoprenprodukter til scubadykning benytter varmeisolerende skum med lukkede
luftlommer. Under nedstigning i vand vil det øgede tryk presse disse luftlommer sammen,
så opdriften mindskes. Din nye våddragts komfort og effektivitet afhænger af, at du er
opmærksom på denne formindskede opdrift og klar til at kompensere for den.
Varmeisoleringen ændrer sig med dybden:
Når neopren presses sammen af vandets tryk, reduceres materialets varmeisolerende effekt.
Hvis du har tænkt dig at opholde dig i længere tid på dybt vand, skal du være forberedt på
den reducerede isolering ved enten at benytte en tykkere våddragt eller yderligere isolerende
lag.
Allergi:
Enkelte mennesker kan få allergiske reaktioner på neopren, polyester og nylon. Vær
opmærksom på mulige reaktioner, når du bruger din nye dragt og tag nødvendige
forholdsregler.
Varmeisolering:
Forskellige materialers isoleringsklasser er baseret på deres varmeisoleringsgrad under
vandet ved 1 bar hhv. 6 bar. Se venligst skemaet i det følgende. Her ses CE-isoleringsklasser
for våddragter ved forskellige vandtemperaturer. Din nye våddragts isoleringsklasse (thermal
performance class) er trykt på dragten.
Summary of Contents for WETSUITS
Page 1: ...1 ENG English Deutsch Français Italiano Español Nederlands Русский WETSUITS READ FIRST ...
Page 51: ...51 ...
Page 52: ...07 2019 Artbook 15656 19 ...
Page 53: ...1 ENG English Deutsch Français Italiano Español Nederlands Русский WETSUITS MANUAL ...
Page 251: ...199 ...
Page 252: ...P N 45 021 450 rev D 11 2019 Artbook 16101 19 ...