146
Sådan bruger du rorlåsen
Du kan deaktivere rorfunktionen på joysticket ved at aktivere rorlåsen. Når du gør det,
drejer joysticket ikke længere.
Sådan bruger du rorlåsen
1. Placer joystickenheden så de tre omskifterknapper (T1 til T6) vender mod dig. Rorlåsen
findes på joystickets base på venstre side. Hvis du ser efter, kan du se at der står RLOCK.
2. Træk kontakten RLOCK ud. Det er nok nemmest at gøre det ved at bruge venstre
hånds tommelfinger. Joysticket er nu låst, og du kan ikke længere dreje det. Du kan altid
aktivere rorfunktionen igen ved at skubbe kontakten RLOCK ind igen.
Sådan justerer du håndtaget
Du kan optimere komforten når du bruger joysticket, ved at justere højden på håndstøtten
og lillefingerknappen. Hvis du har små hænder, kan du indstille håndstøtten og
lillefingerknappen til højeste position. Herved reduceres afstanden mellem udløserknappen
og lillefingerknappen så du undgår at skulle strække dig for at nå begge. Hvis du har
store hænder, kan du gøre afstanden så stor som mulig og gøre det mere behageligt
at betjene joysticket.
Sådan justerer du håndtaget
1. Placer joystickenheden så de tre omskifterknapper (T1 til T6) vender væk fra dig.
Der ses tydeligt en metalskrue omkring en tredjedel oppe bag på håndtaget.
2. Du løsner skruen ved at dreje den mod uret.
Når skruen er løs nok, kan du bevæge den frit op og ned inde i åbningen
bagpå håndtaget.
Når du flytter skruen, flyttes håndsstøtten og lillefingerknappen også.
3. Flyt skruen indtil håndsstøtten og lillefingerknappen er i den højde du gerne vil have.
4. Placer skruen i den position der bedst passer til den foretrukne højde. Der er fem
indstillinger du kan vælge imellem.
5. Du strammer skruen ved at dreje den med uret.