9
1.8 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skortstenstræk.
Der kræves, for denne ovntype, et skorstenstræk på mindst 12 PA for at afgive tilfredsstil-
lende forbrænding og forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndø-
ren åbnes under meget kraftig fyring.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 332°C henført til 20°C.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur i skorste-
nen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind og vejrfor-
hold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk, så trækket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (afblus-
se) en sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
- Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagflade og høje træer. I
disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende fuger
eller utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når
behovet er størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.