15
Pakninger
Med tiden vil pakningerne i lågen blive slidte og skal, for at undgå løbsk forbrænding, udskif-
tes efter behov. Brug det originale Morsø pakningssæt, der leveres med en nøje vejledning.
Bemærk: Normale sliddele er ikke omfattet af Morsøs udvidede garantiordning.
Vedligeholdelsessortiment (Reservedele, Glasrens, Maling, Pakningssæt m.m.) findes hos
Deres Morsø forhandler.
3.3 Rensning af ovn
Specielt over røgledepladen vil der, som følge af trækket i skorstenen og efter en fejning, kom-
me et aske- og sodlag. Asken vil have en isolerende virkning, hvilket kan fremskynde gennem-
brænding af røgledepladen, da den ikke kan komme af med varmen. Under normal rensning kan
den støbte renseklap og isoleringsmåtten tages ud af ovnen. I dag skal skorstensfejeren, udover
fejning af skorsten og rensning af røgrør, sørge for tømning af sod i ovnen.
Antallet af årlige fejninger/rensning af ovn vurderes af skorstensfejeren efter samråd med
Dem.
Aske
Som tidligere beskrevet bør der være ca. 1 cm isolerende askelag i bunden af brandkam-
meret, for at opnå en høj forbrændingstemperatur. Når askelaget er for tykt, fjernes asken
med en askeskovl, fejeblad eller lignende.
Asken må i de fleste tilfælde bortskaffes med dagrenovationen. Da der kan ligge gløder gemt
i asken i flere døgn, kan det være nødvendigt at opbevare asken i en beholder af ubrændbart
materiale, inden asken hældes i affaldssækken.
Aske fra en brændeovn kan ikke gavne haven som gødning. Hvis der har været afbrændt far-
velagte brochurer, malet eller imprægneret træ og lignende i ovnen, må asken ikke hældes
ud på jord, da den kan indeholde tungmetaller.
Årsager til for hurtig slitage af indvendige dele:
- For kraftig fyring.
- For meget luft gennem bundrist.
- Brug af for meget tørt træ (møbelaffaldstræ).
- For meget sod ovenpå røgledepladerne (se afsnit Rensning).
- For meget aske i skuffen (se afsnit Aske).