55
Brug kun med en strømadapter, der er godkendt af
Datamars Ltd. Det skal enten være strømadapteren, der
leveres med strømforsyningen, eller en ægte reservedel
leveret af Datamars (se oplysningerne på
strømforsyningen ved siden af strømindtaget).
Definition af særlige termer
Spændingsgiver
– Et aggregat, som er beregnet til
regelmæssigt at sende spændingsimpulser til et hegn, der er
forbundet med det.
Hegn
– En indhegning til dyr eller til sikkerhedsformål, som
består af en eller flere ledere som f.eks. metaltråd, stænger
eller skinner.
Elhegn
– En indhegning, der omfatter en eller flere elektriske
ledere, isoleret fra jorden, hvorigennem der sendes strømstød
af en spændingsgiver.
Hegnskredsløb
– Alle strømførende dele eller komponenter
på en spændingsgiver, som er forbundet med eller beregnet
til at blive forbundet galvanisk med udgangsklemmerne.
Jordelektrode
– En metalgenstand, der drives ned i jorden i
nærheden af en spændingsgiver, og som er forbundet
elektrisk med hegnsjordklemmen på spændingsgiveren, og
som er uafhængig af andre jordingsindretninger.
Tilslutningsledning
– En elektrisk ledning til tilslutning af
spændingsgiveren til elhegnet eller jordelektroden.
Elektrisk dyrehegn
– Et elektrisk hegn, hvormed dyr kan
indhegnes på et bestemt område eller udelukkes fra et
bestemt område.
Krav til elektriske dyrehegn
I overensstemmelse med bilag BB, afsnit BB.1, til
IEC 60335-2-76
Elektriske dyrehegn og det tilhørende udstyr skal installeres,
anvendes og vedligeholdes, således at fare for mennesker,
dyr og omgivelser minimeres.
Elektriske dyrehegn, som dyr eller mennesker eventuelt kan
hænge fast i, bør undgås.
ADVARSEL!
Undgå kontakt med elhegn, især med
hovedet, halsen eller overkroppen. Kravl ikke over,
igennem eller under et elhegn med flere tråde. Brug en
låge eller et dertil indrettet overgangssted.
Et elektrisk dyrehegn må ikke tilsluttes to separate
spændingsgivere eller uafhængige hegnskredsløb på samme
spændingsgiver.
Afstanden mellem trådene på to separate elektrisk dyrehegn,
som fødes af adskilte spændingsgivere i uafhængig takt, skal
være mindst 2,5 m. Hvis dette hul skal lukkes, skal man
anvende elektrisk ikke-ledende materiale eller en isoleret
metalafspærring.
Pigtråd og natotråd må ikke tilsluttes en spændingsgiver.
Den eller de strømførende tråd(e) i et elektrisk dyrehegn kan
suppleres med et ikke-strømførende hegn med pigtråd eller
natotråd. De strømførende trådes afstivere skal anbringes,
således at der er en minimumsafstand på 150 mm mellem de
strømførende tråde og de ikke-strømførende trådes vertikale
plan. Pigtråden og natotråden skal jordes med regelmæssige
mellemrum.
Følg venligst anvisningerne for jording.
Der skal holdes en minimumsafstand på 10 m mellem
spændingsgiverens jordelektrode og andre komponenter, der
er tilsluttet et jordingssystem, som f.eks. elnettets
beskyttelsesjording eller telekommunikationssystemets
jording.
Tilslutningsledninger, som trækkes i bygninger, skal isoleres
effektivt fra de jordede bygningselementer. Her kan der
benyttes isolerede højspændingskabler.
Tilslutningsledninger under jorden skal trækkes i et
isoleringsrør. Alternativt kan der anvendes isolerede
højspændingskabler. Tilslutningsledningerne skal beskyttes
mod beskadigelse fra dyrehove og hjul på køretøjer, der
synker ned i jorden.
Tilslutningsledninger må ikke trækkes i samme rør som
elnets-, kommunikations- eller datakabler.
Tilslutningsledninger og tråde til elektrisk dyrehegn må ikke
føres over luftledninger eller kommunikationskabler.