www.texas.dk
Sikkerhedsforskrifter:
Under arbejdet med Pro-Trim 600, bør nedenstående sikkerhedsanvisninger følges nøje.
Enhver bruger bør gennemlæse denne vejledning nøje, og forstå hver enkelt funktion på
maskinen. Vær sikker på at du, som bruger, omgående kan stoppe maskinen og slukke
motoren i tilfælde af uheld. Alle instruktioner vedrørende sikkerhed & vedligeholdelse af Pro-
Trim 600 tjener til din egen sikkerhed, og bør derfor følges uden afvigelser.
*
Pro-Trim 600 er fremstillet som buskrydder og må kun anvendes til dette formål.
Maskinen kan endvidere udstyres med forskelligt originalt tilbehør. Leverandøren
fraskriver sig ethvert ansvar for ulykker, der er sket pga. forkert brug eller kørsel med
ikke godkendt tilbehør.
*
Brug kun originale reservedele til at vedligeholde og reparere din Pro-Trim med.
Anvendelsen af uoriginale reservedele forøger risikoen for havari og unødvendig
slidtage.
*
Første gang maskinen skal anvendes, bør forhandleren, eller andet fagkyndigt personale
instruere brugeren i, hvordan maskinen anvendes og betjenes.
*
Den der betjener maskinen, er ansvarlig for andre personer i arbejdsområdet. Brug aldrig
maskinen når andre, især husdyr eller børn, er for tæt på maskinen.
*
Maskinen må kun lånes ud til personer, der er fortrolig med betjening af maskinen. Før
en ny bruger påbegynder arbejdet med maskinen, skal denne læse maskinens
betjeningsvejledning, der altid skal følge maskinen.
*
Maskinen må kun betjenes af personer som er udhvilede, raske og i god form. Hvis
arbejdet med maskinen føles anstrengende, bør der holdes jævnlige pauser for at undgå
ulykker pga. træthed. Efter indtagelse af alkohol må der ikke arbejdes med maskinen.
*
De fra fabrikken monterede styreenheder som f.eks tilkoblingsbøjle og gaskabel, må ikke
fjernes eller blokeres.
*
Hvis brugeren på noget tidspunkt er i tvivl om at maskinen fungerer sikkerhedsmæssigt
korrekt, bør arbejdet straks stoppes for at kontrollere maskinen for fejl.
ARBEJDE MED MASKINEN PÅ STEJLE SKRÅNINGER ER FARLIGT !
BENYT KUN MASKINEN PÅ OMRÅDER, HVOR DEN KAN HÅNDTERES SIKKERT !
Kassens indhold:
Pro-Trim leveres i papkasse, der indeholder følgende genstande:
- 1 stk. færdigmonteret basisenhed.
- Komplet styr, bestående af overstyr og understyr.
- En pakke trimmersnøre, 4,0 [mm].
- Pose indeholdende betjeningsvejledning, reservedelsliste og
garantibevis incl. returkuvert.