8
Hvis du har brug for oplysninger om disse affaldssystemer, bedes du kontakte de lokale
affaldsmyndigheder. Symbolet med den overstregede skraldespand er en påmindelse om at benytte
ovennævnte affaldsfaciliteter. Oplysninger om indsamling og bortskaffelse af ResMed-apparatet fås ved at
kontakte ResMed-kontoret eller den lokale forhandler eller ved at gå til ResMed.com/environment.
Generelle advarsler og forholdsregler
De følgende advarsler og forholdsregler er af generel karakter. Specifikke advarsler, forholdsregler og
bemærkninger står angivet ved de relevante anvisninger i vejledningen.
ADVARSEL
•
Oprethold patientisolation: TxLink 2 bør placeres uden for patientmiljøet (uden for en radius på
1,5 m fra patientens seng).
•
Oprethold adskillelse fra væsker: TxLink 2 bør placeres mindst 0,5 m væk fra og over luftfugteren
og væsker.
•
Brug kun det medfølgende ResMed-strømkabel.
•
Afbryd brugen, og kontakt leverandøren eller ResMed-servicecenteret, hvis noget af følgende
gælder for apparatet eller strømforsyningen:
•
fungerer ikke som normalt
•
er beskadiget eller har tegn på slid
•
laver usædvanlige lyde
•
Risiko for elektrisk stød:
•
Nedsænk ikke apparatet eller nogen af dets komponenter i vand.
•
Tilslut ikke apparatet til strøm, mens det er vådt. Sørg for, at alle dele er tørre, før du tilslutter
dem.
•
Hvis der spildes væsker ind i eller på apparatet, skal du afbryde det fra strømforsyningen og
lade delene tørre.
•
Apparatet bør ikke anvendes ved siden af eller oven på/under andet udstyr. Hvis det er
nødvendigt at anvende apparatet ved siden af eller oven på/under andet udstyr, bør det
kontrolleres, at apparatet fungerer normalt i den opsætning, hvor det vil blive anvendt.
•
Bærbart RF-kommunikationsudstyr (herunder tilbehør såsom antennekabler og eksterne
antenner) må ikke være tættere end 10 cm på nogen del af apparatet. Ellers kan der opstå
forringelse af udstyrets ydeevne.
FORSIGTIG
•
Brug kun godkendt ResMed-udstyr, -dele og -komponenter.
•
TxLink 2 bør ikke placeres tæt på livsunderstøttende udstyr.
•
TxLink 2 er et netværksapparat. Sørg for, at der er etableret og opretholdes en passende
cybersikkerhedspolitik på lokationen for at sikre pålidelig drift af netværket,
informationssikkerhed og beskyttelse af tilsluttet udstyr.
•
Kontrollér for, at ledningerne er placeret væk fra andet udstyr og personale.
•
TxLink 2 indeholder ingen dele, der kan serviceres af brugeren.
•
24 V DC-strømkablet og TxLink 2 indeholder ingen dele, der kan serviceres af brugeren.
•
Anbring ikke apparatet, hvor nogen/noget kan støde ind i det eller træde på det, eller hvor det er
sandsynligt, at nogen snubler over det.
Bemærk:
Enhver alvorlig hændelse, der opstår i forbindelse med dette apparat, skal indberettes til ResMed
og til den kompetente myndighed i dit land.