![background image](http://html1.mh-extra.com/html/melissa/16330121/16330121_manual_1767746012.webp)
12
DK
Porcelæn
Alt porcelæn kan anvendes i apparatet,
dog er ildfast porcelæn at foretrække.
Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker
så tæt, at der ikke kan slippe damp ud,
er ideelle til grøntsager og frugt, der ikke
tilsættes væske (tilberedningstiden må
dog ikke overstige 5 min.).
Bruningsfade
Man skal være meget varsom med
netop denne slags fade. Opvarm aldrig
et bruningsfad i mere end 5 minutter på
drejetallerkenen. En passende isolator
som f.eks. en varmeprøvet tallerken
skal placeres mellem bruningsfadet
og drejetallerkenen for at undgå, at
drejetallerkenen overophedes.
Mikroovnsstegefilm
Anvendes specielt i forbindelse med
supper, saucer, sammenkogte retter eller
ved optøning. Kan også anvendes som
løs overdækning for at forhindre fedt m.v.
i at sprøjte ud i ovnrummet.
Køkkenrulle
Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og
fedt. F.eks. kan bacon lægges lagvist med
køkkenrulle mellem hvert lag. Det bliver
så helt sprødt, da det ikke ligger i “sit eget
fedt”. Hjemmebagt brød kan tages direkte
fra fryseren, pakkes ind i køkkenrulle og
opvarmes i apparatet.
Våd køkkenrulle
Kan anvendes i forbindelse med fisk eller
grøntsager. Tildækning af fødevarerne
forhindrer udtørring.
Pergamentpapir
Fisk, store grøntsager som blomkål,
majskolber og lign. Kan indpakkes i vådt
pergamentpapir.
Stegeposer
Er ideelle til kød, fisk og grøntsager.
De må imidlertid aldrig lukkes med
metalclips, men skal lukkes til med
bomuldstråd. Prik små huller i posen, og
læg den i apparatet på en tallerken eller
et glasfad.
Uegnede redskaber og materialer
Når du tilbereder mad i apparatet, må
du ikke bruge følgende redskaber og
materialer:
Forseglet glas/flasker med små åbninger,
da de kan sprænge.
Almindelige termometre
Sølvpapir/foliebakker, da
mikrobølgestrålerne ikke kan trænge
igennem materialet og dermed ikke kan
koge fødevarerne.
Genbrugspapir, da det kan indeholde små
metalsplinter, der kan forårsage gnister
og/eller brand.
Lukkede dåser/beholdere med
tætsluttende låg, da der kan opstå et
overtryk, som får dåsen/beholderen til at
sprænge.
Metalklemmer og andre låg/folier, der
indeholder metaltråde. De kan danne
gnister i apparatet og skal derfor fjernes.
Skåle/beholdere og indpakninger af
metal, medmindre de er udformet specielt
til brug i apparatet. Mikrobølgerne
reflekteres og kan ikke nå ind til
fødevarerne gennem metallet.
Tallerkener, fade og skåle/beholdere med
dekorationer af metal, guld og sølv.
De kan gå i stykker og/eller medføre, at
der dannes gnister i ovnrummet.