![Dangrill 88133 Instruction Manual Download Page 4](http://html.mh-extra.com/html/dangrill/88133/88133_instruction-manual_509103004.webp)
4
DK
6. Når en brænder er tændt, kan
brænderen umiddelbart til højre for
tændes på samme måde. Gentag dette
for alle brænderne.
7. Reguler varmen ved at dreje knapperne
til en position mellem symbolerne for
stor og lille fl amme.
8. Lad grillen varme op i 10-15 minutter,
før du begynder at grille.
9. Luk for regulatoren for at slukke
for grillen. Drej derefter alle
betjeningsknapper på apparatet med
uret til positionen PUSH.
Bemærk! Sidebrænderen kan tændes
på samme måde, når du har tændt de
øvrige brændere. Husk at åbne låget over
sidebrænderen, inden du tænder for den.
Bemærk! Sidebrænderen er beregnet
til kogegrej med fl ad bund og med en
diameter på 20-24 cm.
Advarsel: Hvis en brænder ikke kan
tændes, skal betjeningsknappen drejes
til slukket position (med uret), og
regulatoren skal lukkes. Vent fem minutter,
før du prøver at tænde igen ved at følge
tændingsproceduren.
Advarsel: Vær opmærksom på, at dele af
grillens håndtag bliver varme under brug.
Rengøring
VIGTIGT:
Madrester og fedt kan let blive antændt,
hvis de udsættes for høj varme. Læs derfor
disse anvisninger omhyggeligt, så du kan
have glæde af din gasgrill i mange år.
• Efterlad aldrig din grill uden opsyn, især
ikke hvis du griller madvarer med højt
fedtindhold.
• Sørg for at rengøre gasgrillen efter hver
brug.
• Vi anbefaler at bruge en
opsamlingsbakke til opsamling af fedt
og madrester.
Bemærk: Fedtbrande er ikke dækket af
garantien!
Husk også at læse brugsanvisningen med
hensyn til de øvrige vedligeholdelsesanvis
ninger.
Al rengøring og vedligeholdelse bør
udføres, når grillen er kølet helt af og med
gastilførslen slået fra på gasfl asken.
Det anbefales at lade grillen brænde
eventuelle madrester på grillristen af ved at
lade den være tændt cirka 15 minutter efter
brug.
Grillristen kan rengøres med en grillbørste,
inden den er kølet helt af. Hvis der er mange
fastbrændte madrester, kan risten lægges
i blød i vand tilsat rengøringsmiddel og
herefter skrubbes med en skuresvamp eller
lignende. Skyl risten med vand, og smør den
med madolie, inden den igen tages i brug.
Varmeristen kan rengøres med en
opvaskebørste og opvaskemiddel. Smør
varmeristen med madolie, inden den igen
tages i brug.
Hvis det ser ud til, at malingen på
indersiden af grillens låg begynder at skalle
af, er det sandsynligvis forkullede madrester
(fedtstænk), som du kan se. Rengør lågets
inderside med varmt sæbevand. Skyl efter
med rent vand, og lad låget tørre. Brug
ALDRIG ovnrens!
Madrester i grillens bund kan fj ernes med
en børste, skraber eller skuresvamp. Tør
derefter grillens bund af med en hårdt
opvredet klud, og lad den tørre. Grillens
yderside kan aftørres med en hårdt
opvredet klud. Brug ikke skrappe eller
slibende rengøringsmidler eller -redskaber.
Summary of Contents for 88133
Page 32: ...32 NO SE FI GB DE DK PL ET ...
Page 33: ...33 NO SE FI GB DE DK PL ET ...
Page 34: ...34 NO SE FI GB DE DK PL ET ...