22
SÅDAN TAGER DU VÅDDRAGTEN PÅ
Det er ikke ualmindeligt, at det er svært komme i sin nye våddragt. Bare rolig, det sker for
de fleste. Når du har prøvet det nogle gange, skal det nok blive meget nemmere at tage
våddragten af og på. Her er nogle tips, der kan få tilvænningen til at gå lidt hurtigere:
• Læg din våddragt fladt ned og gennemgå den hurtigt for at tjekke, at alt er i orden.
• Husk at tage eventuelle smykker af – skarpe kanter kan beskadige tætningerne ved
hals, ankler og håndled.
• Sæt dig ned, hvis det er muligt, og stik en fod i dragtens ene ben.
• Fold ankelflappens neopren (hvis der er én) væk fra den indre tætning.
• Tag fat i dragtens materiale ved læggen og stik forsigtigt din fod ud gennem åbningen.
• Træk dragten op over benet ca. til den nederste del af låret.
• Gentag proceduren med det andet ben.
• Stå op, saml dragten sammen og træk den op over overkroppen. Inden du får den for
højt op, skal du tjekke at skridtområdet er placeret korrekt.
• Med dragten samlet om overkroppen folder du håndledsflappens neopren (hvis der er
én) væk fra den indre tætning.
• Stik en arm hele vejen ind i et ærme og vær forsigtig, så du ikke gør skade på
tætningen, når din hånd kommer ud. (Bemærk at skarpe fingernegle er tætningernes
værste fjende, så pas godt på!)
• Gentag processen med din anden arm. Her skal du passe på at, den indre lynlåsflap
ikke bliver foldet ind i våddragten. Træk derefter dragten op om skuldrene.
!
ADVARSEL
Undgå fristelsen til at holde i dragtens I-Safe remme og bruge dem til at trække i for
at få dragten af eller på. I-Safe remmene er designet til at sikre dine instrumenter på
håndleddet. En I-Safe rem er meget effektiv til at sørge for, at din dykkercomputer
eller dit håndledskompas ikke flytter sig på armen under dykket, men en I-Safe rem
kan ikke holde til at blive trukket i.
• Hvis din våddragt har en lodret eller diagonal lynlås, behøver du nu bare lukke den og
tjekke, at tætningen ved halsen er glat og kraven er sikret.
• Hvis din dragt har en lynlås hen over skuldrene, skal du tage fat i toppen af halshullet
med begge hænder – med tommelfingrene udenpå og resten af fingrene indeni. Stræk
forsigtigt halshullet åbent, så du kan få hovedet igennem, og justér så tætningen ved
halsen, så den er komfortabel, og luk lynlåsen.
DIN VÅDDRAGT I BRUG
Din SCUBAPRO våddragt er lavet af materialer af topkvalitet, som lever op til de højeste
produktionsstandarder. Hvis den bliver behandlet korrekt, vil den sørge for komfort og
varmeisolering på dine dyk i mange år fremover. Det er dog vigtigt altid at passe på, at
dragten bliver anvendt inden for rimelige grænser, altid vedligeholdt og aldrig misbrugt eller
forsømt. Med andre ord: Pas på din våddragt, så passer den på dig.
Gennemgang inden dyk:
Inden HVERT dyk skal du tjekke, at din våddragt er i god forfatning. Tjek syningerne, kig
efter skader på materialer og komponenter og tjek, at der ikke er flænger eller huller. Tjek
også at lynlåsen ikke er beskadiget eller har tendens til at sidde fast.
Содержание WETSUITS
Страница 1: ...1 ENG English Deutsch Français Italiano Español Nederlands Русский WETSUITS READ FIRST ...
Страница 51: ...51 ...
Страница 52: ...07 2019 Artbook 15656 19 ...
Страница 53: ...1 ENG English Deutsch Français Italiano Español Nederlands Русский WETSUITS MANUAL ...
Страница 251: ...199 ...
Страница 252: ...P N 45 021 450 rev D 11 2019 Artbook 16101 19 ...