bunden og afkalk om nødvendigt. Afprøv derefter kanden ved at påfylde vand og
tilslut apparatet. Kobler sikringen fortsat varmelegemet fra før vandet koger, indlevér
da kanden til undersøgelse hos den forhandler, hvor apparatet er købt.
Kalkfilter
Kanden er forsynet med et kalkfilter, der er placeret i tuden. Filteret tages let ud for
rensning således: Åbn kandens låg og træk filteret opad ved at holde om begge sider
af filteret. Kalken på filteret kan herefter blot børstes af under rindende vand med
en blød opvaskebørste eller lægges ned i afkalkningsvæsken et par minutter, når
kanden alligevel afkalkes. Det er meget vigtigt, at kalkfilteret renses, før det kalker
helt til, da vandet ellers ikke kan passere igennem filteret, men i stedet kan løbe ud
langs siderne ved låget, hvilket kan medføre risiko for skoldning. Efter endt rensning
sættes filteret tilbage på plads.
Nikkelfri
Kogekanden har skjult varmelegeme af rustfrit stål og afgiver derfor ikke nikkel.
Afkalkning og rengøring
Kogekanden bør jævnligt renses for kedelsten, og man bør være opmærksom på
følgende:
• Kog kun så meget vand, som der skal bruges. Herved spares strøm, og man er
sikker på at få kanden tømt, hver gang den har været i brug, hvilket mindsker
tilkalkningen.
• Tilkalkningen bør kontrolleres ofte. Hæld f.eks. én gang om ugen almindelig,
farvefri husholdningseddike i kanden, så bunden er dækket. Lad kanden stå med
eddiken i et par timer, tøm den og skyl den godt inden brug.
• Hvis der er hård kedelsten i kanden, bør det fjernes med et af de normale
afkalkningsmidler – citronsyre el. lign., som findes på markedet. Det er meget
vigtigt, at brugsanvisningen for det pågældende middel følges nøje og at midlet
hældes ud af kanden efter den angivne virkningstid, samt at vandet fra de første
par kogninger efter afkalkningen ikke anvendes.
• Skulle der efter afkalkningen stadig være meget kalk tilbage, bør kogekanden
afkalkes igen og fremover bør man sørge for hyppigere afkalkning.
• Afkalkningsprocessen fremmes ved opvarmning af væsken til ca. 50-60°C.
VIGTIGT: Anvend ikke skarpe genstande ved afkalkning/rengøring af varmepladen
i bunden af kanden. Hvis kedelsten ikke fjernes regelmæssigt, kan det medføre, at
varmepladen og/eller kanden ødelægges. En sådan ødelæggelse er ikke omfattet af
garantien.
Kogekandens yderside kan tørres af med en blød klud fugtet i sulfovand. Tør efter
med en tør, blød klud eller et stykke køkkenrulle.
Brug aldrig skurepulver eller
andre skrappe rengøringsmidler, der kan ridse kandens overflade.
4
6451 IM 301009.indd 4
11-11-2009 13:33:24