11
Møbleringsafstand
Den anbefalede møbleringsafstand er 1000 mm, men man bør dog vurdere, om møbler og
andet vil blive udtørret af at stå tæt på ovnen.
Afstand til brændbart materiale foran ovnen er 1000 mm.
En brændeovn bliver varm under fyring. Der skal derfor udvises en fornøden forsigtighed,
specielt i.f.m. børns kontakt med ovnen.
Ovnen er monteret med et håndtag i rustfrit stål - et materiale der leder varmen dårligt.
1.5 Skorstenen
Hvis lokale bestemmelser tillader det, kan ovnen tilsluttes en skorsten, hvortil der i forvejen
er tilsluttet et andet lukket ildsted ( f.eks. en anden brændeovn eller oliefyr ). Men bemærk
at en brændeovn ikke må tilsluttes samme skorsten som nye kondenserende oliefyr. Er De i
tvivl bedes De kontakte Deres skorstensfejer.
Man skal være opmærksom på eventuelle krav til placering af røgrør, hvis to eller flere ild-
steder tilsluttes samme skorsten.
Brændeovnen må aldrig tilsluttes en skorsten, hvor et gasfyr er tilsluttet.
En moderne effektiv ovn stiller større krav til Deres skorsten. Lad derfor skorstensfejeren
vurdere skorstenen.
Skorstenens lysning skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Men generelt bør lys-
ningsarealet mindst være 175 cm2 for brændeovne.
En for stor skorstenslysning bevirker, at der bruges for meget energi på at få opvarmet skor-
stenen til et acceptabelt træk. Er der tale om en muret skorsten med større lysning, anbefales
det at isætte en isolerende skorstensforing med den rigtige diameter. Herved opnås et for-
øget træk og tillige en bedre fyringsøkonomi.
Der stilles ingen krav til nogen bestemt skorstenshøjde, men den skal være så høj, at træk-
forholdene er i orden og røgen ikke generer. Som hovedregel er trækforholdene tilfreds-
stillende, når skorstenen er 4 meter over ovnen og er ført mindst 80 cm over tagrygnin-
gen. Placeres skorstenen ved husets sider bør toppen af skorstenen aldrig være lavere end
husets tagryg eller tagets højeste punkt. Bemærk, at der ofte gælder nationale og lokale
bestemmelser med hensyn til placering af skorstene i forbindelse med stråtag. Se afsnittet
trækforhold 1.8.
Skorsten og røgrør skal forsynes med renselemme. Størrelsen på renselemme i skorsten skal
mindst svare til skorstenens lysningsareal.
Skorstenen skal være tilgængelig for udvendigt eftersyn, og der skal være mulighed for ad-
gang til renselemme og til skorstenen, hvis den skal renses fra toppen (eks. stålskorstene).
1.6 tilslutning til muret skorsten
I den murede skorsten fastmures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i denne. Røret
må ikke stikkes ind i selve skorstensåbningen, men kun gå til den indvendige side af skor-
stenslysningen. Samlingerne ved ovn/rør og rør/murbøsning skal tætnes med den vedlagte
glassnor. Normalt behøver man ikke tætne mellem evt. rørsamlinger.
Evt. overgang fra lodret til vandret røgrør kan med fordel monteres med en blød bøjning for
at undgå tab af skorstenstræk.
Dimensioneringen af røgrør skal følge de nationale og lokale bestemmelser. Morsø anbefa-
ler dog, at røgrør udføres i 2 mm stålplade, da det vil forlænge røgrørets levetid.
Содержание S80-90
Страница 20: ...20 G ...
Страница 27: ...27 600 25 100 Min Date of print 22 10 2010 This draw Material Weight Model n Drawing Location of C C F 5 ...
Страница 38: ...38 G ...
Страница 39: ...39 ...