Dräger UCF 6000, UCF 7000, UCF 8000, UCF 9000
29
For din sikkerhed
1
For din sikkerhed
1.1
Generelle sikkerhedshenvisninger
Læs brugervejledningen omhyggeligt, før produktet anvendes.
Følg nøje brugervejledningen. Brugeren skal forstå anvisningerne
helt og følge dem nøje. Produktet må kun bruges i
overensstemmelse med den tilsigtede anvendelse.
Brugervejledningen må ikke bortskaffes. Brugerne bærer ansvaret
for opbevaring og kyndig anvendelse.
Kun uddannet og kvalificeret personale må benytte dette produkt.
Lokale og nationale retningslinjer, der vedrører dette produkt, skal
følges.
Det termiske kamera er vedligeholdelsesfrit. Kameraets korrekte
funktion bør dog kontrolleres med jævne mellemrum. Kun
uddannet personale må kontrollere produktet, som beskrevet i
denne brugervejledning (se kapitel 5.2 på side 49).
Vedligeholdelsesarbejde, der ikke er beskrevet i denne
brugervejledning, må kun udføres af Dräger eller af fagfolk, der er
uddannet dertil af Dräger.
Der må kun benyttes originale Dräger-dele og -tilbehør. Ellers kan
produktets korrekte funktion påvirkes.
Fejlbehæftede eller ufuldstændige produkter må ikke anvendes.
Der må ikke foretages ændringer af produktet.
Informer Dräger, hvis produktet eller dele af produktet svigter.
En elektrisk tilslutning til udstyr, som ikke er nævnt i denne
brugervejledning, må kun foretages efter aftale med
producenterne eller en fagmand. Hvis andre komponenter
anvendes, kan det gå ud over kameraets egensikkerhed.
Apparater eller komponenter, der anvendes i eksplosionsfarlige
områder og er kontrolleret og godkendt i henhold til nationale,
europæiske eller internationale eksplosionsbeskyttelsesdirektiver,
må kun anvendes under de betingelser, der er angivet i tilladelsen,
og under overholdelse af de relevante lovmæssige bestemmelser.
Hvis kameraet er beregnet til gruppe I (minedrift), må det
anvendes de steder, hvor der dannes lag af kulstøv. Kameraets
maksimale overfladetemperatur er 130 °C, også selv om der kan
forekomme en apparatfejl.
Enhver form for kemisk markering eller farve på apparatet kan
nedsætte produktets sikkerhed. Dräger anbefaler at indkode alle
nødvendige markeringer i velkomstskærmbilledet. Yderligere
oplysninger om pc-softwaren findes i online-hjælpen.