9
Læn din vægt fremad og tryk på forbremsen.
Efter at du er stoppet helt, skal du også trykke på bagbremsen.
Før du begynder at køre ned ad bakke, skal du se terrænet grundigt igennem. Det er
bedst at vælge en rute, som fører lige ned ad bakken med så få forhindringer som muligt.
Skift vægt position så du læner dig tilbage og kør langsomt. Hvis du skal bremse, skal du
trykke blidt på bremserne. Når du kører ned ad bakke, skal du huske:
Læn din vægt tilbage.
Brug en lav hastighed.
Brems gradvist.
Se fremad og vær opmærksom på forhindringer.
Kørsel henover en skråning
Nogle gange er en bakke for stejl til, at du kan køre lige op og ned af den. I disse tilfælde
er det nødvendigt at krydse henover skråningen i stedet for lige ned. Når du krydser
henover en skråning, skal du være særlig opmærksom på, hvordan terrænet er foran dig.
Undgå at krydse henover skråninger med særlig glat, ujævn eller løs overflade. Når du
krydser skråninger, skal du følge disse retningslinier:
Hold begge fødder på fodpladen
Læn din vægt opad bakke.
Hvis du kører på blødt terræn, skal du dreje forhjulene en smule op ad bakke for at
holde din Texas Off-Roader på en lige linie over bakken.
Hvis køretøjet begynder at tippe, skal du dreje forhjulene ned ad bakke, hvis
terrænet tillader det. Hvis terrænet ikke tillader dig at dreje forhjulene, skal du stige
af køretøjet med det samme, til den side som er op mod bakken.
Undgå pludselige ændringer i hastigheden.
Terræn
Du kan bruge din Texas Off-Roader på mange forskellige typer terræn, men for at få den
bedste ydelse skal du kende det område, du kører på, og vide hvad køretøjet vil gøre.
Vælg steder hvor du kan køre sikkert, kør kun på allerede eksisterende stier og hold dig
langt væk fra områder som farlige skråninger og ufremkommelige sumpe. Hold øje med
skarpe bump, huller, hjulspor og forhindringer. Den erfarne kører holder sig væk fra
problemer, ved at undgå farlige eller risikable situationer og ved at håndtere køretøjet
sikkert. Erfarne kørere holder også skarpt opsyn med terrænet, Fordi de ved, hvad der
kommer, er de forberedt på at reagere i lang tid, før de når de potentielle farer.
Hastighed er en vigtig faktor, når du skal manøvrere i terrænet. Sørg for at du kigger langt
frem og vælger en hastighed, som passer til det terræn, du kører på, sigtbarheden, køre
forholdene og din egen erfaring.
Ved at holde øje langt ud i terrænet kan du forudse specifikke farer og forhindringer og
finde den sikreste rute og undgå dem. Når du kommer til en fare, skal du ikke kun
koncentrere dig om denne, men se efter veje uden om den, og justere din hastighed på
forhånd.