9
•
Skift batteriet, når apparatet begynder at køre langsomt – dette for at undgå
et dårligt resultat.
Sådan bruges skærehovedet
•
Fjern beskyttelseshætten. Sæt det ønskede trimmerhoved på skærehovedet
ved trimning af øjenbryn (se afsnittet ”Trimning af øjenbryn”) eller anvend
trimmeren uden trimmerhoved.
•
Tænd apparatet ved at dreje batteridækslet, så stregen på dækslet står ud
for ”I” på trimmeren.
•
For at tænde den indbyggede lampe drejes batteridækslet, så stregen på
dækslet står ud for lampesymbolet på trimmeren. For at slukke lampen,
drejes batteridækslet hen til ”I” eller hen til ”0” for at slukke både lampen og
apparatet.
•
Efter brug slukkes apparatet ved at dreje batteridækslet, så stregen på
dækslet står ud for ”0” på trimmeren. Rengør altid apparatet efter brug i
henhold til instruktionerne i afsnittet ”Rengøring og vedligeholdelse”.
Trimning af næsehår
Sørg for, at næseborene er rene. Kør langsomt trimmeren (uden trimmerhoved)
ind og ud af hvert næsebor, indtil de uønskede hår er fjernet. OBS: Pas på
ikke at stikke spidsen for langt op i næsen, max. 0,5 cm. Det bedste resultat
fås, hvis spidsen af trimmeren er tæt på huden. Det vil også formindske den
kildende fornemmelse, der kan forekomme.
Trimning af ørehår
Rens øret grundigt og sørg for, at der ikke er ørevoks. Læg øret ind mod
hovedet med den ene hånd og hold om trimmeren med den anden. Tænd for
apparatet og kør spidsen rundt i ørets yderkant for at fjerne uønskede hår. Til
slut føres selve spidsen forsigtigt ind i den yderste del af øret (max. 0,5 cm) –
sørg for at det kun er spidsen, der kommer ind i den yderste del af øret – dette
for at undgå skader i det indre øre som f.eks. beskadigelse af trommehinden.
Trimning af øjenbryn
•
Sæt det ønskede trimmerhoved på trimmeren. Sørg for at trimmerhovedet
føres ned i indhakkene på trimmeren. Det anbefales at starte med
det længste trimmerhoved (6 mm) og derefter skifte til det kortere
trimmerhoved (3 mm), hvis det er nødvendigt.
•
Tænd apparatet ved at dreje batteridækslet, så stregen på dækslet står ud
for ”I” på trimmeren.
•
Før trimmerhovedet hen over øjenbrynet udefra og ind mod næsen.
OBS:
Anvend aldrig trimmeren til øjenvipperne.
•
Efter brug slukkes apparatet ved at dreje batteridækslet, så stregen på
dækslet står ud for ”0” på trimmeren. Fjern trimmerhovedet fra trimmeren
ved at trække trimmerhovedet opad.