3
OBH Nordica Björn Axén Tools Perfect Straight
Før brug
Før apparatet tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og
derefter gemmes til senere brug.
Sådan bruges fladjernet
Sørg for at håret er helt tørt og redt godt igennem, før fladjernet tages i brug. Hvis du har
meget langt eller kraftigt hår, kan det være en fordel at bruge hårklemmer til at dele håret
med, så det er lettere at glatte en sektion af gangen.
Åbn pladernes låsefunktion ved at skubbe låseknappen ned mod ledningsfæstet. Sæt
stikket i en stikkontakt. Tænd apparatet ved at trykke på tænd/sluk knappen, hvorefter
kontrollampen for 200 °C tænder. Apparatet er fra fabrikkens side indstillet til at starte på
200 °C. Temperaturen kan dog let ændres til ønsket temperatur (150-230 °C) med ”+” og
”-” knapperne på siden af fladjernet. Vælg ønsket temperatur alt efter hvilken hårtype du
har, se anbefalede temperaturer herunder.
Når apparatet anvendes første gang, anbefales det at starte på den laveste temperatur.
150-170 °C – for tyndt fint hår / farvet hår
185-200 °C – for normalt hår
215-230 °C – for tykt og kraftigt hår
Læg apparatet på et varmebestandigt underlag under opvarmning.
Ion-funktion
Dette apparat er forsynet med en ion-funktion, der mindsker statisk elektricitet og gør håret
mere skinnende. Ion-funktionen aktiveres automatisk, når apparatet tændes og slukkes,
og afbrydes automatisk, når apparatet slukkes på tænd/sluk knappen.
Hold om fladjernets håndtag i sikker afstand fra huden og øjnene. Anvend spejl. Tag en
hårlok og læg håret mellem pladerne og tryk fladjernet sammen. Sørg for at fingrene ikke
kommer i nærheden af de varme plader. Man starter ved hårbunden og arbejder sig udad
mod spidserne i en glidende bevægelse. Hold aldrig fladjernet konstant på samme sted.
OBS!
Dette fladjern opnår meget høje temperaturer. Sørg for at apparatets varme plader
ikke kommer i kontakt med hovedbund, ansigt, hals eller hænder. Anvend ikke fladjernet
på parykker, hair extensions eller i kunstigt hår uden at teste en hårlok først, da der er
risiko for, at parykken/kunsthåret smelter.
Automatisk afbryderfunktion
Dette apparat har en automatisk afbryderfunktion, der automatisk slukker apparatet efter
ca. 70 minutter. Den automatiske afbryderfunktion er en ekstra sikkerhedsfunktion, men
som hovedregel skal apparatet altid slukkes ved at trykke på tænd/sluk knappen og tage
stikket ud af stikkontakten efter brug.
3100_ES_0512.indd 3
2012-07-02 11:22:09