20
Praktisk håndtering
OWG Long placeres i stolen før brugeren.
OWG Long kan placeres på tre forskellige måder.
Fold OWG på midten, så den grønne velour vender henholdsvis
op og ned. Funktionshåndtaget skubbes ud mellem sæde og
ryg. Såfremt dette ikke er muligt trækkes den øverste del og
funktionshåndtaget op langs ryglænet, samtidig med at OWG
er foldet.
Endeligt kan OWG foldes ud, så den kun er i ét lag, hvor
funktionshåndtaget igen er op langs ryglænet og den grønne
velourside vender op mod brugeren.
Brugeren placeres som normalt på stolen.
Placering
Anvendelse
Brugeren er gledet frem i kørestolen (Illustration 1).
Hjælperen læner brugeren frem for at ændre trykpunkterne –
brugerens ryg skal være fri af ryglænet. Brugeren kan ved dårlig
balance støttes vha en kile eller lejringspude, eller en hjælper
kan placere sig foran brugeren og støtte denne.
Hjælperen bag stolen kan støtte brugeren med en hånd
eller begge hænder på brugerens skuldre. Hjælperen hiver
ned i funktionshåndtaget, og brugeren glider nu langsomt
tilbage til oprindelig position. Dette kan gentages efter behov
(Illustration 2).
Hjælperen kan også stå foran brugeren, og med et let skub eller
vha. ”skinkegang” glider brugeren tilbage i stolen (Illustration 3
og 4).
Såfremt der ikke er mellemrum mellem sæde og ryglæn, placeres
OWG op langs ryglænet (Illustration 3). Ved fremadglidning
lænes brugeren først frem jævnfør ovenstående. Hjælperen
bag ved stolen griber fat i funktionshåndtagene langs puden og
læner sig tilbage, hvorved brugeren langsomt glider tilbage til
oprindelig position.
Hjælperen kan også anvende skinkegang, eller stå foran og
hjælpe brugeren med at glide tilbage.
Alternativt kan funktionshåndtaget placeres i løfteåget.
Derved opnår man ved minimal kraftanstrengelse, at brugeren
repositioneres. Hjælperen hæver liften og skubber med et let
pres brugeren tilbage.
OBS! Vær opmærksom på brugerens balancepunkt, så brugeren
ikke vipper frem og ud af stolen.
Husk: Lås altid kørestolen, før brug af OWG.
Det er ikke nødvendigt at fjerne OWG efter brug.