T60674
1
Dette løfteaggregat er specielt konstrueret for løft af automobiler, hvorfor det stærkt frarådes at løfte alt andet
udstyr med denne autoløfter.
BESKRIVELSE
MASCOT 1.32 er en 2-søjlet gulvmonteret spindelløfter med en løftekapacitet op til 3,2 ton.
Den elektro-mekaniske konstruktion med bundramme er enkel at installere, og vedligeholdelsen er minimal.
Enkel og nem betjening v.h.a. "dødmandsbetjente" trykknapper placeret på manøvrekassen.
Dobbelt sikkerhedssystem:
1.
Dette system udløses i tilfælde af uregelmæssigheder i møtrik- og spindelsystem. Hver spindel er forsynet
med 2 møtrikker: en hovedmøtrik, der bærer belastningen samt en ubelastet sikkerhedsmøtrik. Fra
fabrikken er afstanden imellem de 2 møtrikker indstillet til 24 mm. Når denne afstand er blevet reduceret til
22,5 mm, skal begge møtrikker udskiftes. Afstanden kontrolleres i.H.t. gældende lovgivning (se transfer på
løfteren). Afstanden kontrolleres v.h.a. det medleverede kontrolværktøj fra tilbehørspakke nr. 6. Hvis
hovedmøtrikken nedslides, vil den falde ca. 24 mm. Belastningen vil i så fald blive overtaget af
sikkerhedsmøtrikken, og løfteren vil automatisk stoppe.
Der kræves montørbistand for at få løfteren til at fungere forskriftsmæssigt igen.
2.
2.1. En sikkerhedswire forhindrer, at løfteren kører skævt. Denne wire aktiverer en sikkerhedskontakt, hvis
f.eks. den ene stol ikke kan sænkes p.g.a. en forhindring (obstruktion). Løfteren vil da omgående stoppe.
Fortsat drift er umulig, indtil forhindringen er fjernet. For at re-aktivere løfteren, skal stolen løftes forsigtigt
enten v.h.a. en donkraft eller ved at dreje manuelt på kileremtrækket.
2.2. Skulle sikkerhedswiren springe, aktiverer systemet sikkerhedskontakten, og løfteren stopper øjeblikkeligt.
2.3. Ved kædebrud aktiveres samme sikkerhedskontakt, og løfteren stopper omgående.
Der tilkaldes autoriseret montør.
3.
Lydniveau målt ved styring i 1,6 m højde: max. 72 dB(A).
BETJENING
Løfteren bør kun betjenes af fagfolk, der er blevet grundigt instrueret i brug samt vedligeholdelse.
Placering af bil:
Kør bilen over bundramme og drej de 4 teleskoparme ind under bilen.
Hævning:
*
Indstil svingarmene således, at konsollerne, der er beklædt med skridsikkert materiale, er anbragt under
bilens bærende dele.
*
Placer konsollerne omhyggeligt, så bilen ikke skrider. Indstil konsollerne i højden, så de griber samtidig på
de 4 løftepunkter.
*
Tryk på OP. Hæv bilen ca. 10 cm, og kontrollér endnu engang, at konsollerne er rigtigt placeret, og at
armlåsningen er i indgreb.
*
Hæv derefter bilen til ønsket arbejdshøjde. Hold øje med bil og løfter under hele løftebevægelsen.
De høje konsolsæt 776383 og 776015 må kun anvendes sammen med løftere leveret med spindel-
konsoller.