19
Hvis der ikke trykkes på en knap i 30 sekunder, vil uret automatisk forlade
den manuelle tidsindstillingsfunktion. For hurtig indstilling af tid holdes [+]
eller [-] knappen nede i ca. 2 sekunder.
HUSK!
Hvis det radiostyrede vækkeur tages med på flyrejser, bør batteriet
af sikkerhedsmæssige årsager tages ud inden ombordstigning i flyet.
Man har herefter mulighed for at indstille uret manuelt, såfremt man
befinder sig for langt fra senderen i Frankfurt.
Indstilling af 12/24 timers visning
Det radiostyrede vækkeur er fra start indstillet til at vise 24 timers visning,
når batterierne isættes og signalet modtages fra Frankfurt.
Det er muligt at ændre dette til 12 timers visning ved at trykke kort på [+]
knappen. Der skiftes tilbage til 24 timers visning ved igen at trykke kort
på [+] knappen.
Omstilling mellem °C og °F
Det radiostyrede vækkeur viser temperaturmålingen i °C (Celcius), som
er det mest almindelige i Danmark, men der er mulighed for at få vist
temperaturen i °F (Fahrenheit), såfremt man måtte ønske dette. Tryk på
[-] knappen (F) bagpå uret for at skifte til Fahrenheit. Der skiftes tilbage til
Celcius ved igen at trykke kort på [-] knappen.
Sommer-/vintertid
Det radiostyrede ur vil forår og efterår automatisk skifte mellem sommer-
og vintertid.
Indstilling af alarm
Det radiostyrede vækkeur har to alarmer, som indstilles på følgende måde:
1.
Tryk på ALARM knappen (D) og hold den nede i 3 sekunder til
timetallet for Alarm 1 begynder at blinke.
2.
Indstil timerne med [+] og [-] knapperne til den ønskede tid.
3.
Tryk kort på ALARM knappen, og minuttallet begynder at blinke.
Indstil minutterne med [+] og [-] knapperne til den ønskede tid.
4951_UL_UVN_100214.indd 19
2/14/2014 1:16:32 AM