INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse
denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom
på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme
brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske apparatets
funktioner.
VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
• Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug.
• Brug kun apparatet til det, det er beregnet til.
• Brug ikke apparatet, hvis det ikke fungerer korrekt, eller hvis det f.eks. er
blevet beskadiget pga. kraftige slag el. lign.
• Manchetten må ikke strækkes, vrides eller bøjes.
• Brug ikke apparatet til målinger på spædbørn eller andre, der ikke kan
kommunikere og derfor ikke kan meddele, om manchetten f.eks. sidder for
stramt.
• Apparatet må ikke nedsænkes i vand eller andre former for væske.
• Brug ikke apparatet i nærheden af mobiltelefoner eller mikrobølgeovne, da
disse apparater udsender elektromagnetisk stråling, der kan påvirke
blodtryksmålingen.
• Udsæt ikke apparatet for direkte sollys, høje temperaturer, fugt, støv eller
ætsende stoffer.
• Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Hvis apparatet er defekt, skal det
indleveres til forhandleren. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i
apparatet, bortfalder garantien. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en
defekt der falder ind under garantien.
• Apparatet må ikke bruges til at stille medicinske diagnoser med, men må kun
bruges som reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne virker unormale.
• Følg altid den beskrevne procedure i denne brugsanvisning, når du foretager
målinger.
Batterier
• Tag batterierne ud af apparatet, hvis det ikke skal bruges i længere tid.
• Udskift batterierne med det samme, når de er brugt op.
• Brug aldrig forskellige typer batterier eller et nyt og et gammelt batteri
samtidig.
• Sørg for, at batterierne vender rigtigt, når du sætter dem i apparatet.
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1. Opbevaringsboks
2. Cd
3. USB-kabel
4. Manchet
5. Batteridæksel
6. Kommunikationsstik
7. Display
8. T-knap
9. R-knap
10. Tænd/sluk-knap
Symboler på displayet
a. Hypertension
b. Høj normal
c. Normal
d. Hypotension
e. Pulssymbol
f. Dato
g. Batterisymbol
h. Klokkeslæt/år
i.
Nummer på gemt måling
j. Puls
k. Diastolisk
tryk
l. Systolisk
tryk
Datoen vises i amerikansk datoformat.
Rækkefølgen er MM-DD-ÅÅÅÅ. For eksempel skal 10.12.2006 læses som
12. oktober 2006.
8
DK
630012_IM6_rev 23/10/06 10:42 Side 8