4
DANSK
BRUGSANVISNING
Rengøring og vedligehold
Tør massagebriksen af med en hårdt opvredet klud
efter hver brug, og tør efter med en ren fnugfri
klud. Desinficer massagebriksen efter behov. Brug
et isopropanolbaseret desinficeringsmiddel, som er
godkendt til brug på polyurethan-vinyl. Prøv
eventuelt et ikke-synligt sted på massagebriksen
for at kontrollere, at vinylen ikke misfarves. Undgå
at bruge skrappe eller slibende rengøringsmidler,
skuresvampe og lignende.
Kontrollér regelmæssigt, at massagebriksens
snoretræk er stramt, og at træet er intakt og uden
revner.
Massagebriksen skal opbevares tørt og støvfrit.
Fastgør hovedstøtten og armlænene med
elastikkerne på massagebriksens underside, inden
du klapper den sammen.
Miljøoplysninger
HP Værktøj A/S tilstræber at producere
miljøvenlige elektriske og elektroniske produkter,
ligesom vi ønsker at medvirke til en sikker
bortskaffelse af affaldsstoffer, som kan være
skadelige for miljøet.
Et sundt miljø er betydningsfuldt for os alle, og vi
har derfor sat os som mål at overholde kravene i
EU's initiativer på dette område, så vi sikrer en
forsvarlig indsamling, behandling, genindvinding
og bortanskaffelse af elektronisk udstyr, der ellers
kan være skadeligt for miljøet. Dette indebærer
også, at vores produkter ikke indeholder nogen af
følgende kemikalier og stoffer:
- Bly
- Kviksølv
- Cadmium
- Hexavalent krom
- PBB (polybromerede biphenyler)
(flammehæmmer)
- PBDE (polybromerede diphenylethere)
(flammehæmmer)
HP Værktøj A/S er stolte over at støtte EU's
miljøinitiativer for at bidrage til et renere miljø og
erklærer hermed at vores produkter overholder
RoHS-direktivet (2002/95/EF).