2
|
+45 59 400 999 • ajprodukter.dk
Tak fordi du har valgt dette løftebord. Løftebordet er udført
i kvalitetsstål og konstrueret til løft og vandret transport af
last på et plant og fast underlag. Af hensyn til sikkerheden
og en korrekt drift skal denne vejledning læses omhyggeligt
igennem, inden løftebordet tages i brug, og den skal gemmes
til senere brug.
Bemærk!
Alle oplysninger i denne vejledning er givet ud fra de
tilgængelige data på udgivelsestidspunktet. Vi forbeholder os
til enhver tid ret til at foretage ændringer ved egne produkter
uden forudgående varsel og godkendelse. Derfor bør man
altid tjekke for eventuelle opdateringer.
1. ADVARSLER
1.1
Ræk IKKE fod eller hånd ind i saksemekanismen.
1.2
Tillad IKKE andre personer at stå foran eller bag ved løftebordet, når det
er i bevægelse.
1.3
Bevæg IKKE løftebordet, når det er løftet. Lasten kan risikere at falde ned.
1.4
Gå IKKE ind under bordet.
1.5
UNDGÅ at overbelaste løftebordet.
1.6
Sæt IKKE foden foran hjul, der er i bevægelse. Risiko for kvæstelse.
1.7
Hold øje med forskelle i gulvniveau, når løftebordet er i bevægelse. Lasten
kan risikere at falde ned.
1.8
Benyt IKKE løftebordet på hældninger eller skrå flader, da løftebordet kan
komme ud af kontrol og forårsage fare.
1.9
UNDLAD at løfte personer. Personer kan falde ned og blive alvorligt
kvæstet.
2. FORSIGTIG
2.1
Læs denne betjeningsvejledning grundigt og sørg for at være helt fortrolig
med, hvordan løftebordet anvendes. Forkert brug kan medføre fare.
2.2
Løftebordet er en bevægelig løfteanordning, der er konstrueret til at løfte
eller sænke en angiven last på bordet. Brug IKKE løftebordet til andet end
det angivne formål.
2.3
Løftebordet må IKKE betjenes af personer, der ikke kender til brugen af
det.
2.4
Sænk IKKE bordet for hurtigt. Lasten kan falde ned og forårsage fare.
2.5
Hold HELE tiden øje med, at lasten ligger godt. Stands brugen af
løftebordet, hvis lasten bliver ustabil.
2.6
Sørg for at bremse løftebordet, når lasten anbringes på eller tages af
bordet.
2.7
Lasten må IKKE være koncentreret i en af enderne eller siderne. Lasten
skal fordeles på mindst 80% af bordets areal.
2.8
Benyt IKKE løftebordet med ustabile eller løst læssede laster.
2.9
Udfør vedligeholdelsesarbejder i henhold til
vedligeholdelsesanvisningerne.
2.10
Foretag IKKE ændringer på løftebordet uden skriftligt samtykke fra
producenten.
2.11
FJERN lasten fra bordet og brug en sikkerhedsstopper, så bordet ikke
sænkes, når der foretages vedligeholdelsesarbejder.
2.12
Løftebordet er ikke konstrueret til at være vandtæt. Brug løftebordet under
tørre forhold.
3. DAGLIGT EFTERSYN
Det daglige eftersyn er en effektiv måde at finde fejlfunktioner eller fejl
ved løftebordet på. Kontrollér løftebordet i forhold til følgende punkter før
ibrugtagning.
(1) Kontrollér for ridser, bøjninger eller revner på løftebordet.
(2) Kontrollér, om der lækker olie fra cylinderen.
(3) Kontrollér bordets vertikale forskydning.
(4) Kontrollér, at hjulene bevæger sig frit
(5) Kontrollér, at bremsen virker.
(6) Kontrollér, at alle bolte og møtrikker er spændte.
FORSIGTIG: Løftebordet må IKKE anvendes, hvis der er fejlfunktioner eller
fejl
4. BETJENING AF LØFTEBORDET
4.1 Brug af bremsen
FORSIGTIG: Brems løftebordet, når det ikke er i bevægelse, for at undgå, at det
pludselig sætter i gang.
Bremsen er forbundet med det svingbare gaffelhjul på højre side.
(1) Træd på bremsepedalen for at bremse hjulet.
(2) Slip bremsepedalen for at løsne bremsen
4.2 Hævning af bordet
ADVARSEL
1. UNDGÅ at overbelaste løftebordet. Overhold den angivne løfteevne.
2. Lasten må IKKE være koncentreret i en af enderne eller siderne. Lasten skal
fordeles på mindst 80 % af bordets areal.
Træd gentagne gange på løftepedalen, indtil bordet når den ønskede position.
Bordet hæves ikke længere, når den højeste position er nået, heller ikke hvis der
trædes på løftepedalen. Bordet sænkes lidt, når den højeste position er nået.
LØFTEBORDETS MAKSIMUMLØFTEEVNE
TG50
500 kg
BEMÆRK: Hydraulikcylinderen er konstrueret til at holde bordet. Teknikken bag
hydrauliksystemer betyder, at bordet over et længere stykke tid meget langsomt
sænker sig. Bemærk, at bordet ikke forbliver i samme position over et længere
tidsrum.
4.3 Sænkning af bordet
ADVARSEL: Ræk IKKE fod eller hånd ind i saksemekanismen.
• Træk i kontrolhåndtaget for at sænke bordet.
5. SpEcIFIKATIONER
Model
TG50
Løfteevne
500 kg
Bord
810 x 1600 mm
Bordhøjde
290-920 mm
Hjul
Ø 127 mm
Vægt
154 kg
6. VEDLIGEHOLDELSESANVISNINGER
6.1 Smør hvert af de punkter, der beskrives nedenfor, en gang om
måneden.
6.2 Skift hydraulikolie en gang om året.
Smøresteder
(1) Cylinderfastgørelse---olie
(2) Rullernes friktionsflade---fedt
(3) Kædebolt---olie
(4) Pedalfastgørelse---olie
(5) Smørenippel---fedt