13
DAN - Dansk
flydende polymer, der trænger ind i det indvendige nylonlag og smelter sammen med selve
neoprenen. Dette skaber en hård og holdbar vandtæt søm.
Trilaminat
Trilaminatdragtene er fremstillet af et trelags stof (deraf navnet tri-laminat).
Dragten sys først sammen, derefter behandles den indvendige overflade af sømmen med en
vandtæt tape. Dette giver en ekstrem tør og pålidelig konstruktion.
Trilaminatmaterialet har hverken iboende opdrift eller varmebeskyttelse, og det er derfor kun
en tør barriere mellem dykkeren og vandet. Denne stil, kendt som en "membran"-dragt,
giver en vandtæt skal, hvor dykkeren kan bære det ønskede undertøj efter forholdene.
Dragten er mere fleksibel end neopren og giver dykkeren et større komfortområde (især når
vandet er varmere) end neopren.
BRUGSVEJLEDNING
Både neopren- og trilaminattørdragter er lavet af de bedste materialer og med ekstremt høje
standarder for udførelse. De skal dog bruges inden for rimelige grænser.
ADVARSEL - DU MÅ IKKE:
- Glemme at iføre dig passende undertøj, der sikrer mod varmetab, især i dybden.
- Overskride den største dybde som du i øjeblikket er certificeret til.
- Bruge tørdragterne i giftige eller kulbrinterige omgivelser.
- Bruge tørdragten som en BCD.
- Bruge tørdragten uden en separat BCD.
- Bruge andre oppustningsgasser end luft, bortset fra argon.
- Bruge dragten med en vægtsele eller andet vægtsystem, der ikke har et quick-release-
system.
Dragtens pasform
Korrekt pasform af dragten er yderst vigtig. Hvis dragten sidder for løst, vil det være farligt, fordi
for meget luft kan bevæge sig rundt i dragten, hvilket gør det svært at styre opdriften, og hvis
benene er for lange, kan støvlerne glide af dykkerens fødder. For løse tætninger vil lække. Hvis
dragten er for stram, kan det begrænse blodstrømningen, så du mister følelsen i hænder og
fødder eller mangler ilt til hjernen. For stramme tætninger vil begrænse blodstrømmen.
MULIG ALLERGISK REAKTION
En lille procentdel af mennesker oplever en allergisk reaktion på naturlig latex, det materiale,
som hals- og håndledstætningerne på nogle modeller er fremstillet af. Denne allergi kan
variere fra mild til svært hududslæt og kløe. Det er brugerens ansvar på forhånd at bestemme,
om han eller hun har latexallergi, eller at genkende den under brug, og afbryde brugen af
dragten, indtil problemet kan rettes. Dette betyder normalt, at man fjerner latextætningerne
og installerer nye tætninger lavet af alternative materialer. Ud over den mulige allergiske
reaktion på latex, der anvendes i hals- og håndledstætninger, vides det, at en lille procentdel
af befolkningen oplever en allergisk reaktion på neopren. Selvom dette er mindre et problem
med tørdragter end med våddragter, da dykkeren normalt bærer en underdragt for at adskille
tørdragten fra hans eller hendes krop, kan der stadig opstå en vis eksponering. Sørg for at få
fastlagt, at du ikke lider af neoprenallergi, før du køber et neoprenprodukt.