4
MAN 9063092 DK V1
P. Lindberg A/S
Sdr. Ringvej 1
www.p-lindberg.dk
Tel.: 70212626
DK-6600 Vejen
e-mail: [email protected]
Indledning
Denne brugsanvisning indeholder en beskrivelse af maskinen og de
nødvendige instruktioner til at kunne anvende den sikkert og
korrekt samt instruktioner til daglig og periodisk vedligeholdelse af
maskinen.
Brugsanvisningen er henvendt til den
professionelle bruger
, som allerede er
autoriseret og fortrolig med kørsel med traktoren, som maskinen forbindes til.
Det er arbejdsgiverens (maskinens ejer) forpligtigelse at sikre, at alle, der skal betjene,
servicere, vedligeholde eller reparere maskinen, har læst brugsanvisningen.
Det anbefales kun at bruge originale reservedele og tilbehør. Anvendelse af ikke-
originale dele kan være farligt samt nedsætte maskinens levetid og ydelse. Desuden
kan garantien bortfalde.
Skulle der opstå tvivl om fortolkningen af brugsanvisningen, kontakt da leverandøren.
Generel information
Brugsanvisningen er en del af den sikre drift af denne maskine og skal altid opbevares
sammen med denne. LÆS, FORSTÅ OG FØLG anvisningerne i brugsanvisningen før udstyret
tages i brug.
Illustrationerne i brugsanvisningen kan afvige fra det leverede, da man kan have
fjernet komponenter for at gøre illustrationen mere tydelig.
Når der i brugsanvisningen anvendes „højre” og „venstre” betyder det altid set fra
kørselsretningen med mindre andet er angivet.
Brugsanvisningen er udarbejdet jf. Maskindirektivet 2006/42/EC og de relevante
tekniske standarder.
Maskinen er udstyret med sikkerhedsmærkater, som skal vedligeholdes og udskiftes,
når de ikke mere er læselige.