Melissa 630-017, Manual

Page: 3 / 36

2 3
Forklaring af display og
symboler
a. Puls
b. Diastolisk tryk
c. Systolisk tryk
OM BLODTRYK
Hvad er blodtryk?
Når hjertet pumper blodet rundt i kroppen, udøver
blodet et tryk på blodkarrenes vægge. Dette tryk kaldes
blodtrykket.
Blodtrykket er forskelligt i forskellige dele af kroppen og
afhænger bl.a. af pulsen, hvor elastiske blodkarrene er,
og hvor tyktflydende blodet er.
Det tryk, der kan måles, når hjertet pumper blodet ud
i kroppen, kaldes det systoliske blodtryk. Det tryk, der
kan måles, når blodet løber tilbage fra kroppen mod
hjertet (mellem to hjerteslag), kaldes det diastoliske
blodtryk.
De to typer blodtryk nævnes som regel sammen, og det
systoliske blodtryk nævnes altid først. Hvis blodtrykket
angives til ”120/70” (udtales ”120 over 70”), betyder
det, at det systoliske blodtryk er 120, og det diastoliske
er 70.
Måleenheden for blodtryk er mmHg (millimeter kviksølv),
men målingen kan også foretages med måleenheden
kPa (kilopascal).
Hvorfor varierer blodtrykket?
Blodtrykket varierer i løbet af døgnet og hele livet.
Mange forskellige faktorer påvirker dit blodtryk, hvilket
du bør være opmærksom på, når du bruger apparatet.
Vær f.eks. opmærksom på følgende:
• Blodtrykket er højere om dagen end om natten.
• Blodtrykket stiger lidt, når du lige har spist. Meget
salt i maden kan også øge blodtrykket.
• Let motion (f.eks. gang og jogging) får det systoliske
blodtryk til at stige lidt, mens hård træning får det til
at stige drastisk. Det falder dog igen, når kroppen
slapper af. Mangel på motion hæver blodtrykket
permanent.
• Blodtrykket kan stige, hvis du er ophidset, stresset
eller anspændt.
• Pludselige klimaændringer kan få blodtrykket til at
stige.
• Det systoliske tryk stiger med alderen.
• Kvinder har større risiko for forhøjet blodtryk efter
overgangsalderen.
• Søvnmangel, rygning, fedme, alkohol og visse
sygdomme får blodtrykket til at stige.
• Bad og toiletbesøg kan hæve blodtrykket.
• Hvis manchetten sidder for løst eller for stramt eller
ikke sidder i samme højde som hjertet, kan det
målte blodtryk være for lavt i forhold til det faktiske
blodtryk.
Hvornår er mit blodtryk for højt eller lavt?
Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Nedsat
blodtryk kaldes også hypotension. På nedenstående
skema kan du se nogle generelle retningslinjer for,
hvornår dit blodtryk er for højt eller lavt. Du bør dog altid
konsultere din læge for at få nøjagtige anvisninger.
Hvorfor skal jeg måle mit blodtryk?
Blodtrykket stiger naturligt i takt med, at man bliver
ældre. Men forhøjet blodtryk kan også være det første
tegn på sygdom, overvægt eller på, at arterierne er ved
at stivne, hvilket øger risikoen for bl.a. blodpropper. Det
er derfor en god idé at holde øje med blodtrykket og
søge læge, hvis det virker usædvanligt højt eller lavt.
Du bør skrive dine målinger ned, så du kan vise dem til
din læge.
VIGTIGT! Apparatet må ikke bruges til at stille
medicinske diagnoser med, men må kun anvendes som
reference. Søg læge, hvis blodtryksmålingerne virker
unormale. Følg altid den beskrevne procedure i denne
brugsanvisning, når du foretager målinger.
FØR FØRSTE ANVENDELSE
Isætning af batterier
• Åbn batteridækslet på bagsiden af apparatet.
• Isæt fire batterier, størrelse ”AA”. Sørg for, at
batterierne vender korrekt (se tegningen i bunden af
batterirummet).
• Sæt batteridækslet på igen.
• Udskift batterierne, når batterisymbolet vises på
displayet (8).
Område Systolisk Diastolisk
Meget lavt blodtryk
(hypotension)
Optimalt blodtryk
Normal
Høj normal
Svagt forhøjet blodtryk
Moderat forhøjet blodtryk
Kraftigt forhøjet blodtryk
< 90 mmHg
< 120 mmHg
120-129 mmHg
130-139 mmHg
140-159 mmHg
160-179 mmHg
> 180 mmHg
< 50 mmHg
< 80 mmHg
80-84 mmHg
85-89 mmHg
90-99 mmHg
100-109 mmHg
> 110 mmHg