3
DK
Denne brugsanvisning er beregnet for Kongskildes
blæsere type TRL 600/1500.
Afhængig af den ønskede luftydelse kan TRL 600/1500
blæserne leveres med motorer på 60 hk (TRL 600), 75
hk (TRL 750), 100 hk (TRL1000), 125 hk (TRL1250)
eller 150 hk (TRL1500).
TRL 600/1500 blæserne med reguleringsspjæld på
indsugningen kan leveres i to versioner, afhængig
af om blæseren er beregnet for Kongskildes OK160
(ø160 mm) eller OK200 (ø200 mm) rørsystem.
TRL 600/1500 blæserne kan desuden leveres i en
version uden reguleringsspjæld på indsugningen.
Sikkerhed
• Stop altid blæseren ved reparation og vedlige-
holdelse, og sørg for at den ikke kan startes ved en
fejltagelse. Dette kan ske ved at montere en sikker-
hedsafbryder for blæsere.
• Stik aldrig hånden ind i blæserens indsugnings-
eller afgangsåbning, mens blæseren kører.
• Sørg for at alle afskærmninger er i orden og korrekt
monteret under drift.
• Brug ikke motorer og transmissioner som giver
blæseren højere omdrejningstal end foreskrevet i
de tekniske data.
• Rør, som monteres direkte på blæserens afgang
og indsugning, skal altid fastgøres med kobling,
som spændes med bolt, så det ikke er muligt at
afmontere røret uden brug af værktøj. Længden af
røret skal mindst være 700 mm.
• Støjen fra blæseren kan være generende. Brug
derfor høreværn når der arbejdes i nærheden af
blæseren, hvis der ikke er foretaget støjdæmpning
af blæseren, f.eks. ved at indbygge blæseren i et
støjdæmpende kabinet.
• Hvis der konstateres unormale rystelser eller et
stigende vibrations niveau, skal blæseren stoppes
øjeblikkelig, og der skal tilkaldes sagkyndig assis-
tance. Se side 10 vedrørende måling af blæserens
vibrationsniveau. Det er ikke tilladt at foretage repa-
rationer på blæserens rotor. Hvis rotoren er beska-
diget, skal den udskiftes.
• Sørg for at blæseren er installeret, så den er sikret
mod nedstyrtning og mod at vælte.
• Alle el installationer skal udføres i henhold til
gældende lovgivning på stedet, hvor blæseren
installeres.
• Transportluften opvarmes, når den passere gen-
nem blæseren. Blæserens overflader kan derfor
blive varme. Pas derfor på ved berøring af blæser-
en.
• Hvis blæseren skal flyttes, skal der anvendes en
gaffeltruck eller lignende, som løfter i de angivne
punkter under blæserens ramme. Gaflerne skal
være så lange, at de løfter i begge sider af blæser-
en. Hvis blæseren løftes ved hjælp af stropper, skal
der monteres en i hver hjørne af blæserens ramme,
og stropperne skal være så lange, at de ikke trykker
på blæserhuset.
• Start ikke blæseren før indsugningshætte og even-
tuel reguleringsspjæld er monteret på blæsetens
indsugning (se side 5). Tøj eller andet kan blive
suget ind i blæseren med stor kraft og give person-
skade eller beskadige blæseren.
• Pas på åbne trykledninger. Luften blæses ud af
afgangen med stor hastighed. Løse genstande kan
blive taget med af luften og ramme personer med
stor kraft.