19
VIGTIGT!
Da der er tale om varm damp, når man bruger dampskud, er det vigtigt
ikke at have børn i nærheden af hensyn til skoldningsfaren. Hold også
fingrene væk fra dampstrålen, når denne funktion aktiveres.
Lodret strygning
Strygejernet kan også anvendes til lodret strygning, hvilket er ideelt til at fjerne
folder i tøj, som hænger på bøjle, gardiner o.lign. Fremgangsmåden er som ved
dampskud (se afsnittet herom), blot holdes strygejernet i lodret position ca. 15-30
cm fra det stykke tøj, der skal glattes.
Tørstrygning
Sæt dampomskifteren i position ”0” (lukket). Indstil ønsket temperatur og vent til
kontrollampen slukker. Strygejernet er nu klart til brug.
Derudover kan sprayfunktionen anvendes, hvis det er nødvendigt. Sørg for at der
er tilstrækkeligt vand i vandtanken.
Spray
Spray bruges til at fugte tørt tøj og uheldige folder. Tryk sprayknappen helt i
bund, hvorefter vandpartikler vil blive sprøjtet ud over tøjet for lettere strygning
og bedre resultat.
Spray kan også med fordel bruges til ømfindtligt materiale (syntetisk stof), der
stryges ved lave temperaturer, og hvor man derfor ikke har mulighed for at
benytte et decideret dampskud.
Anti-dryp system
Strygejernet er forsynet med et anti-dryp system, som skal sikre, at der ikke
kommer vanddråber på tøjet under strygning med damp, såfremt temperaturen
på strygesålen skulle blive for lav.
Der kan i forbindelse med anti-dryp systemet lyde et højt ”klik” fra strygejernet,
især når strygejernet varmer op og køler ned. Dette er helt normalt og ikke et
tegn på, at strygejernet er defekt.
Skulle der mod forventning alligevel forekomme enkelte vanddråber, er dette ikke
tegn på, at strygejernet er defekt, men kan være en indikation af, at vandtanken
er ved at være tom eller at strygejernet trænger til at blive afkalket.
Anti-dryp systemet vil automatisk slukke for dampen, hvis temperaturen er for
lav.
2118_IDV_UVN_020413 UDKAST.indd 19
4/18/2013 4:57:37 PM