16
DK ENG
2.1 Optænding og fyringsintervaller
Under optænding er der behov for en stor luftmængde. Startes der op med en helt kold ovn,
kan man med fordel lade døren stå på klem de første minutter.
For at opbygge et isolerende askelag i bunden af ovnen, bør De ved første optænding af-
brænde ca. 3 kg tørt pindebrænde. Behold herefter altid ca. 1 cm aske i bunden af brænd-
kammeret.
1. Det anbefales, at man benytter „Top-Down“-optæn-
ding, når man tænder op i brændeovnen. Det er den mest
miljøvenlige optændingsmetode. Glødelaget dannes hurtigt
ved optænding med 2-4 optændingsposer samt ca. 3-4 kg
tørt pindebrænde. Optændingsposerne anbringes lige under
det øverste lag pindebrænde.
Det er vigtigt at starte forsigtigt op, så forbrændingen lang-
somt opbygges. Dermed minimerer man soddannelse på
glasset. Soddannelse på glas skyldes ofte for kraftig fyring
mod kolde overflader. Undgår man soddannelse under optæn-
dingen og får opbygget et varmt glødelag, vil efterfølgende
indfyringer have minimal soddannelse.
2. Der åbnes helt for sekundærluften vha reguleringshåndta-
get.
3. Efter antænding lukkes fyrdøren på klem, så der er godt
med træk ved en åbning på ca. 2 cm.
4. Når man kan se (efter 5-10 min.), at skorstenen er så varm, at
der er træk igennem den, lukkes døren helt. Hvis alle forudsæt-
ninger er opfyldt, vil der efter yderligere ca. 15-20 min. være
dannet et pænt glødelag i brandkammeret.