118
Her er nogle gode råd til hvordan du får det bedste ud af maskinen og fremstiller
kvalitetskaffe:
• Kvaliteten af vandet har stor indflydelse på kvaliteten af aromaerne. Kalk og klor kan
forandre smagen af kaffen. Det anbefales at benytte Claris Aqua Filter System patronen
eller vand med lavt mineralindhold, for at bevare alle kaffens aromastoffer.
• Til tilberedelse af opskrifter som ristretto, espresso og kaffe anbefales det at benytte
tulipanformede porcelænskopper, som varmes op på forhånd (for eksempel ved at skylle
dem under den varme hane), og af en størrelse, som passer til den mængde du ønsker. Til
opskrifter som cappuccino, caffè latte og varm mælk anbefales det at benytte kopper af
tykt glas, for at give et appetitvækkende resultat.
• Ristede kaffebønner kan miste deres aroma, hvis de ikke beskyttes. Det tilrådes at bruge
en mængde kaffebønner, som svarer til den mængde kaffe du drikker i 4-5 dage fremover.
Kvaliteten af kaffebønner varierer, og smag og behag er forskellig, men det anbefales at
bruge arabica snarere end robusta. Du skal nok prøve dig frem et par gange, for at finde
de kaffebønner, som du bedst kan lide.
Endelig frarådes det at bruge olieholdige og karamelliserede bønner, da de kan beskadige
maskinen.
• Kvaliteten og finmalingsgraden af bønnerne har indflydelse på aromastofferne og kvaliteten
af skummet. Jo finere bønnerne males, jo mere cremet bliver skummen. Desuden skal
malingen tilpasses til den ønskede drik: Fin til ristretto og espresso, mere grov til kaffe.
• Du kan bruge pasteuriseret mælk eller UHT-mælk, skummetmælk, letmælk eller sødmælk
direkte fra køleskabet (7°C). Hvis du benytter specialtyper af mælk (mikrofiltreret, råmælk,
syrnet, beriget osv.) kan det give mindre tilfredsstillende resultater, især hvad angår
kvaliteten af skummen.
IFU_KR_EA85_EO_0A17613_EA85 10/09/13 11:34 Page118