DA - 58
GRYDER
RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSE
Træk altid stikket ud af stikkontakten, inden apparatet rengøres. Lad kogezonen køle af, inden du rengør induktionskogepladen.
• Brug ingen aggressive eller skurende rengøringsmidler, spraydåser eller skarpe genstande til rengøring af induktionskogepladens
overflade, medmindre de er beregnet til formålet.
• Med tiden kan ventilationsåbningerne blive tilstoppede på grund af ophobet støv eller anden snavs. Rengør ventilationsåbningerne
med en blød, tør klud. Brug eventuelt en blød børste eller en ministøvsuger.
Bemærk: Induktionskogepladen må ikke skylles af med vand.
• Rengør induktionskogepladens overflade dagligt med en fugtig klud og et mildt rengøringsmiddel, f.eks. opvaskemiddel.
Tør overfladen grundigt af med køkkenrulle eller et tørt viskestykke.
• Nogle gryder kan efterlade et metallisk stof på glaspladen. Dette skal fjernes straks efter brug, da det ellers vil blive
vanskeligere at fjerne. Brug eventuelt en fugtig klud med lidt tandpasta eller opvaskemiddel på.
• Hvis induktionskogepladen ikke skal bruges i længere tid, skal stikket trækkes ud af stikkontakten, og apparatet skal
opbevares på et sted, der er frit for støv og skadedyr.
• Påbrændte madrester kan blødgøres med en fugtig klud og lidt opvaskemiddel eller fjernes med en glasskraber.
Bemærk:
Glasskraberen er skarp. Den bør opbevares utilgængeligt for børn.
• Brug et særligt rengøringsmiddel til keramiske kogeplader/induktionskogeplader til genstridige pletter.
Bemærk:
Følg anvisningerne
på emballagen.
Gryder, som tidligere er brugt på en anden kogeplade, f.eks. en gaskogeplade, egner sig ikke længere til en induktionskogeplade.
Hvis du ikke har en egnet gryde, skal du derfor først anskaffe dig en ny gryde.
• Hvilke krav skal gryden opfylde? Gryden skal indeholde materialer, der er magnetiske. Gryder af stål, emaljeret stål, støbejern
eller rustfrit stål giver de bedste resultater.
• Brug gryder med en tyk, plan bund, der har samme diameter som en af kogezonerne. Det reducerer kogetiden.
• Gryderne skal have en plan bund og en diameter på mindst 12 cm og højst 20 cm. Kogezonen er cirkelformet, og linjerne
krydser hinanden i cirklens centrum.
• Efter den første brug kan der opstå hvide pletter i gryden. Det er normalt. Hæld lidt eddike i gryden, og varm den op til
60-80 °C. Fjern derefter pletterne med en børste.
• Gryder af følgende materialer er uegnede: glas, keramik, aluminium, kobber og andre ikke-magnetiske materialer.
• Når gryden fjernes fra kogezonen, stopper kogepladen med at varme op.
• Gryden skal placeres midt på kogezonen.
• Ved brug af visse gryder kan der høres forskellige lyde. Det skyldes grydens form og har ingen indflydelse på
induktionskogepladens funktion eller sikkerhed.
ENERGIBESPARELSE
• Stil gryden på kogezonen, inden kogezonen tændes. Hvis du tænder for en kogezone, uden at der står en gryde på den,
sker der intet.
• Brug altid låg på gryden for at reducere kogetiden.
• Skru ned for effekten, når væsken koger.
• Spar på væsken og fedtstofferne. Kogningen eller stegningen tager længere tid, hvis du bruger for meget.
• Vælg den rigtige effekt til de forskellige tilberedningsmuligheder.
Stegepande af metal
Gryde af rustfrit stål
Emaljeret gryde
med metalbund
Grillpande af
støbejern
Kedel af
rustfrit stål eller
med emalje