12
Bremse
Slip gashåndtaget og brug begge bremser samtidig. Husk at aktivere begge bremser langsomt, for
at få en blød opbremsning. En hård opbremsning kan betyde, at scooteren vælter.
I regn, sne og på glatte veje skal du være ekstra forsigtig, når du bremser. Undgå at køre på
opmærkninger på vejbanen, da disse kan være meget glatte. Vær forsigtig når du krydser
jernbanespor og kloakriste. Hvis du er i tvivl, så sæt farten ned.
Efter vask og i kraftig regn kan bremserne have en nedsat effekt. Lav en langsom opbremsning,
for at tørre bremsen igen.
Kontrol af forbremse foregår således:
Kontrol af bremsevæske. Bremsevæskebeholderen findes på højre del af styret under
frontskærmen.
1.
Scooteren placeres på centerstøttebenet på en flad overflade. Frontskærmen afmonteres.
Vip scooteren lidt fra side til side for at se væskestanden.
2.
Kontroller, om bremsevæsken er over eller under min. niveauet.
3.
Fyld efter med bremsevæske, hvis væskestanden er under min. niveauet.
4.
Kontroller bremseslangerne for utætheder.
5.
Kontroller bremseklodserne regelmæssigt. Hvis de er slidt ned til min. 1,5 mm udskiftes de.
6.
Hvis bremsen er fjedrende, skal den kontrolleres på et serviceværksted.
Kontrol og justering af bagbremse foregår således:
1. Placer scooteren på centerstøttebenet.
2. Kontroller frigangen på bremsepedalen. Frigangen skal være 20-30 mm. Justering foregår
således:
Stram eller løsne møtrikken. Når justeringsmøtrikken drejes med uret, mindskes frigangen. Når der
drejes mod uret, øges frigangen. Check at baghjulet løber frit rundt, når bremsen ikke er aktiveret.
Hvis scooteren ikke bremser korrekt efter justering, kontakt dit autoriserede serviceværksted.
Kontroller slidindikatoren på bagbremsen.
Slidindikator på bremsetromlen
Slidindikator på bremsearmen
Bremsearmens indikator må ikke kunne komme
forbi feltet på bremsetromlen. Hvis den kan
komme forbi, ved aktivering af bremsen, skal
bremsebakkerne skiftes.