4. Drej sigten (5) fast ved at sætte den ind i hakkene på samleringen (4). Drej sigten,
så markeringspilen står ud for indstilling 1, 2 eller 3 på samleringen (4) afhængigt
af, hvad der skal presses (se endvidere afsnittet ”Sådan bruges juicetilbehøret”).
Forberedelse
Juicetilbehøret presser hurtigt og effektivt frugt og grøntsager til en god og næringsrig
juice. Velegnet til f.eks. gulerødder, appelsiner, æbler, blommer (stenfri), agurker og
lignende.
Køkkenmaskinen placeres på en plan og stabil overflade. Sæt hastighedsvælgeren
på OFF (eller på ”0” på model 6682/6684) - Køkkenmaskinen må ikke være tilsluttet
en stikkontakt, når tilbehøret monteres. Tryk eventuelt udløserhåndtaget ned og sæt
mixerhovedet i lodret position.
Fjern låget til køkkenmaskinens koblingsdel til montering af tilbehør ved at trykke
på udløserknappen og derefter skubbe låget opad i pilens retning. Juicetilbehørets
koblingsdel monteres nu på køkkenmaskinens koblingsdel ved at sikre, at noterne
på juicetilbehørets koblingsdel er korrekt placeret ud for de tilsvarende hak på
køkkenmaskinens koblingsdel. Drej derefter mod uret, indtil juicetilbehørets
koblingsdel klikker på plads. Sæt en skål under juicetilbehørets udløb, som juicen kan
løbe ned i, og en anden skål under sigten (5) for opsamling af frugtkød og lignende.
Sæt stikket i en stikkontakt, hvorefter apparatet er klar til brug.
Tips til frugt og grønt
Anvend med fordel køleskabskolde frugter/grøntsager, hvis du ønsker kold juice.
Rengør frugt og grøntsager omhyggeligt. Større frugtsten fra f.eks. ferskner,
blommer, kirsebær og abrikoser skal fjernes inden de presses. Æbler og pærer kan
presses med kernehus. Frugt og grønt med tyk skræl (bl.a. meloner, ananas, agurker)
samt citrusfrugter skrælles, da rivefilteret ellers kan blive ødelagt. Endvidere bør
pletter og dårlige steder på frugt og grøntsager skæres fra.
Sådan bruges juicetilbehøret
Hvis der presses frugt, bær eller grøntsager, der indeholder mange fibre (f.eks. kiwi,
pærer, gulerødder etc.), kan sigten drejes til indstilling 1 på samleringen. Herved
presses juicen til en mere tyndtflydende juice. Presses derimod ingredienser, der
indeholder færre fibre, drejes samleringen til indstilling 2 eller 3. Prøv dig frem til den
indstilling, der passer bedst til det, der skal presses.
Fyld ingredienserne i påfyldningstragten (overfyld ikke – ingredienserne må ikke
stikke op over påfyldningstragten). Sæt stikket i en stikkontakt og tænd apparatet
ved at indstille hastighedsvælgeren til ønsket hastighed. Vi anbefaler, at der startes
på lav hastighed, hvorefter hastigheden kan øges, hvis det er nødvendigt. Brug
nedstopperen til at føre ingredienserne ned i påfyldningstragten. Undgå at presse
nedstopperen for langt ned, da det kan beskadige tilbehøret og køkkenmaskinens
koblingsdel til montering af tilbehøret. Skader opstået som følge af dette er ikke
omfattet af reklamationsretten.
4
7607_IDV_0512.indd 4
2012-05-09 14:57:25