Udskiftning af filter
Når indikatorlampen/-lamperne for udskiftning af filter ”FILTER RESET –
HEPA/ODOR” blinker, bør filteret/filtrene udskiftes omgående på følgende
måde:
1. Tag stikket ud af stikkontakten.
2. Åbn apparatets front ved at trække den øverste del af frontpladen udad
(se billede). Tag det filter, der skal udskiftes, ud (kulfilter (sort filter) hver
6. måned, HEPA-filter en gang pr. år) og erstat det med et nyt filter (kan
købes hos vore forhandlere). Sæt filtrene tilbage i den rigtige rækkefølge,
HEPA-filteret placeres inderst med velcrobåndene udad. Sæt derefter
kulfilteret (sort) fast under plastikkrogene på bagsiden af grovfilteret (som
sidder i en plastikramme). Grovfilteret placeres herefter med kulfilteret
vendt mod velcrobåndene på HEPA-filteret og klikkes på plads. Sørg for at
grovfilteret vender korrekt - Ordet ”FRONT” på grovfilterets plastikkant skal
kunne ses udefra. Frontpladen sættes derefter på apparatet igen ved at
placere plastikkrogene længst nede på frontpladen i de tilsvarende slidser
på apparatet. Fold herefter frontpladen op og tryk den ind på plads.
3. Tryk derefter på reset-knappen ”FILTER RESET” på betjeningspanelet i
2 sekunder, indtil den slukker. Bemærk at AIR QUALITY indikatoren ikke
lyser, hvis HEPA og/eller ODOR indikatorerne er aktiveret.
4. Grovfilteret rengøres i henhold til anvisningerne under afsnittet ”Rengøring
og vedligeholdelse”.
Filtrenes levetid er beregnet ud fra 8 timers brug pr. dag på MAX-hastighed.
De anbefalede udskiftningsintervaller kan variere afhængigt af, hvor og
hvordan apparatet anvendes.
Hvis nogle af filtrene skal udskiftes, inden indikatorlampen for udskiftning
af filter lyser, kan apparatets beregning af udskiftningsfrekvensen for filtre
resettes manuelt ved at trykke og holde reset-knappen (FILTER RESET) inde
i 2 sekunder, indikatorlampen vil nu begynde at blinke. Tryk og hold reset-
knappen inde igen i 2 sekunder, hvorefter tidshukommelsen slettes. Bemærk
at denne procedure skal gennemføres indenfor 10 sekunder efter at reset-
knappen er blevet aktiveret.
Rengøring og vedligeholdelse
• Tag altid stikket ud af stikkontakten inden rengøring og vedligeholdelse.
• Apparat og ledning må aldrig nedsænkes i vand eller andre væsker.
• Anvend ikke slibende og ætsende rengøringsmidler/redskaber ved
rengøring.
• Luftkvalitetssensoren bør rengøres hver anden måned (ved regelmæssig
brug) ved at åbne den lille låge placeret på apparatets højre side. Tør
rummet med en let fugtig vatpind, tør efter med en tør vatpind og luk
derefter lågen. Luftudslippet og luftindtaget placeret oven over og under
denne låge rengøres med en blød børste eller med en støvsuger
14
15