4
Sådan bruges brødristeren
Brødristeren stilles på en varmebestandig, plan overflade. Sæt stikket i stikkontakten. Før
brødristeren tages i brug første gang, bør den varmes op uden brød for at blive renset for
eventuelle urenheder.
Indstil timeren på den ønskede ristningsgrad. Der er 6 trin, hvor trin 1 er den laveste
ristningsgrad og trin 6 er den højeste (mørkeste). Jo højere trin timeren indstilles på, jo
længere ristetid. Vær opmærksom på, at tørt brød ristes hurtigere end friskt brød. Kom
brødskiverne i slidsen og tryk tangenten ned, indtil den låser.
VIGTIGT: tangenten låses ikke fast, hvis brødristeren ikke er tilsluttet en stik-
kontakt.
Når brødet er færdigristet, springer tangenten automatisk op i øverste position, og brødristeren
afbrydes ligeledes automatisk. Hvis det er vanskeligt at få brødet ud af brødristeren, kan
”high rise” funktionen benyttes: tangenten kan løftes let opad, hvorved brødet hæves op over
kanten. Ønskes ristningen afbrudt før tiden er gået, tryk da blot på STOP knappen.
Brød kan brænde!
Brødristeren må derfor kun anvendes under opsyn og må ikke placeres nær ved
eller under gardiner, køkkenskabe og andet brændbart materiale.
Følgende funktioner kan vælges:
STOP
Denne lampe lyser, når brødristeren er tændt. Ved at trykke på STOP-knappen
kan ristningen afbrydes når som helst.
DEFROST
Brug kun frossent brød, der i forvejen er egnet til brug i en brødrister. Denne
funktion tillader længere tid for brødet til at tø op og blive varmet igennem.
Brødristeren er nu indstillet på optøning og ristningstiden tilpasses automatisk
derefter. For at benytte denne funktion trykkes Defrost knappen ind lige efter,
at apparatet er tændt.
REHEAT
Hvis brød, som allerede er ristet, ønskes genopvarmet, benyttes denne
funktion. Denne funktion starter en kortere ristning. For at benytte denne
funktion trykkes Reheat knappen ind lige efter, at apparatet er tændt. Brødet
bliver nu genopvarmet uden at blive yderligere ristet.
Vær forsigtig! Brødristerens overflade bliver meget varm under brug!
Hvis brød sætter sig fast under ristningen, skal stikket først tages ud af kontakten, og
brødristeren køle af. Man kan evt. vende brødristeren på hovedet, og forsigtigt ryste
brødristeren for at få brødet ud. Lykkes dette ikke, kan man forsigtigt prøve at lirke brødet op,
men brug
aldrig
metalredskaber og pas på ikke at røre ved varmelegemet, da der derved
er stor risiko for at beskadige dette. Dette er ikke dækket af reklamationsretten. Kom ikke for
store stykker brød ned i brødristeren, da disse kan sætte sig fast.
Ledningsopvikling
Bemærk, at brødristeren har ledningsopvikling i bunden, hvilket gør den lettere at opbevare,
når den ikke er i brug.
2665_2666_2667_2668_2669 IM.indd 4
13-04-2010 11:22:45